Flemming Trap og Jakob Scharff: Et siloopdelt sundhedsvæsen vil blive ved med at svigte vores ældre

Det er svært ikke at blive rundforvirret, hvis man vover at stikke hånden ind i den hvepserede, som debatten om fremtidens sundhedsvæsen er blevet til.

Foretrækker du Model 1, 2 eller 3? Centralisering eller decentralisering? Klynger eller regioner - og med eller uden folkevalgte?

Når alt er til diskussion på en gang, kan man let miste overblikket og fokus på det, der må være alfa og omega: Hvordan vi sikrer bedst mulig behandling, pleje og omsorg til de borgere, der har brug for hjælp af velfærdssamfundet.

Det gælder særligt for den kraftigt voksende gruppe af ældre borgere, der lever med en eller flere sygdomme, og som en helt naturlig del af deres hverdag både er i kontakt med ældreplejen og sundhedsvæsenet.

I løbet af et år har mere end fire ud af ti +80-årige kontakt til både kommunen, den praktiserende læge og hospitalet.

De oplever allerede i dag de udfordringer, som kun vil vokse sig større i fremtiden, med mindre vi handler. Manglende datadeling på tværs. At føle sig som en kastebold mellem sygehus, ældrepleje og almen praksis.

Saml sundhed og ældre under én myndighed 

I Dansk Sundhed og Velfærd mener vi, at regeringen skal være reformmodig og samle ansvaret for sundhed og ældre under en myndighed. Det vil skabe et sammenhængende patientforløb og forebygge indlæggelser. Det fortjener  

Ifølge KL kan vi dog nøjes med mindre justeringer inden for de nuværende strukturer, blandt andet gennem et tættere samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger og øget inddragelse af pårørende. Spørgsmålet er, om det ikke er præcis det, man har forsøgt gennem de sidste 10-15 år?

Det rokker bare ikke ved den grundlæggende problematik: Ansvaret for den ældre patient er spredt ud på for mange lag og aktører, der hver især ikke har de rette incitamenter og forudsætninger til at sikre hverken forebyggelse, sammenhæng eller behandling tættere på borgeren, sådan som blandt andet Ældre Sagen og en lang række patientforeninger også har påpeget.  

Savner fokus på ernæring 

Konsekvenserne er åbenbare. 

I 2023 alene var der 72.000 forebyggelige indlæggelser af ældre mennesker på landets sygehuse - for eksempel som følge af dehydrering, liggesår eller blærebetændelse.

Ifølge en DI-analyse kunne godt og vel 13.000 af dem være undgået.  

Et andet eksempel herpå er det ofte oversete og negligerede område, nemlig kost og ernæring. Når man fra politisk hold valgte ikke at forholde sig nærmere til maden i selve aftaleteksten, bliver det så meget desto mere afgørende, at det ikke går i glemmebogen.  

En norsk rapport fra 2022 estimerer eksempelvis samfundsomkostningerne ved sygdomsbetinget underernæring til godt 19 milliarder danske kroner.  

Det skyldes, at underernæring svækker immunforsvaret, forlænger genoptræningsforløb, øger medicinforbrug og behovet for støtte og pleje samt fører til flere indlæggelser og dødsfald. Altså helt grundlæggende forebyggelse, men meget symptomatisk blev området slet ikke adresseret i den nye ældrereform.

Vil ændre billedet radikalt 

Den type udfordringer bliver ikke løst, når myndighederne skal dele ansvaret og når gevinsterne ved forebyggelse ikke lander i samme kasse, som betalte for investeringen.

Al logik og de historiske erfaringer tilsiger, at det siloopdelte sundhedsvæsen vil blive med at svigte vores ældre og syge medborgere gang på gang.

Hvis en myndighed fik det samlede ansvar for sundhed og ældre, ville billedet straks se anderledes ud.

Omkostningerne ved forebyggelige indlæggelser eller underernæring bliver entydige og centralt placeret, mens incitamenterne til at investere i forebyggelse, digitalisering og tæt opfølgning på behandling vender den samme, rigtige vej.

Sygehusvæsenet får al mulig interesse i at styrke samarbejdet med plejehjemmet eller hjemmeplejeleverandøren om, hvordan en udskrivelse ikke vender retur som en hurtig genindlæggelse, der kunne have været undgået. 

En værdig ældrepleje forudsætter den tættest mulige sammenhæng til det sundhedsvæsen, som ældre borgere har så tæt kontakt med. Det opnår vi hun med et samlet myndighedsansvar for sundhed og ældre.

Indlægget blev bragt i Seniormonitor den 9. september 2024.