Høringssvar til indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger)

Dansk Industri (DI) har den 23. januar 2025 modtaget udkast til ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). Dansk Sundhed og Velfærd er en branchesektion i DI, som samler private virksomheder indenfor sundhed og velfærd – herunder også socialområdet. I forbindelse med høringssvaret har DI derfor været i dialog med en række berørte medlemsvirksomheder.

Med udkastet udmøntes Initiativ 5: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud fra Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet og Aftale om kommunernes økonomi 2024. 

DI støtter ikke lovforslaget. Med indførelse af en beløbsgrænse for alternative tilbud og almene plejeboliger på 10 pct., vil udsatte borgere få færre tilbud at vælge mellem, når de skal beslutte, hvor de gerne vil bo. Det udgør en betydelig begrænsning af deres personlige frihed og selvbestem-melse – samt reducerer det frie valg. DI er derfor modstander af en beløbsgrænse.

Udsatte borgeres frie valg reduceres
Indledningsvist bør det nævnes, at DI sætter pris på, at aftalepartierne bag den seneste rammeaftale har lyttet og taget hensyn til, at der i dag ikke er gennemsigtighed på tværs af offentlige og private tilbud. Af den grund er det især vigtigt, at der ikke indføres en beløbsgrænse på 0 pct., som det blev foreslået af Ekspertudvalget og i Aftale om kommunernes økonomi 2024, før der (som minimum) er gennemsigtighed i kvalitet og pris. Det fremhævede Ekspertudvalget også i forbindelse med forslaget om en beløbsgrænse: ”Forslaget er endvidere afhængig af, at taksterne vil være reelt sammenlignelige. Udvalget vil i sit videre arbejde have fokus på, hvordan gennemsigtighed i priser og prisdannelse på botilbudsområdet generelt kan øges, så der i almindelighed bliver bedre mulighed for reelt at sammenligne botilbud med hensyn til både pris og kvalitet.” 

Virkeligheden er, at der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed i offentlige omkostningsberegninger, og dermed vil en beløbsgrænse reelt ikke kunne bidrage til effektiv kvalitets- og økonomistyring. Private tilbud oplever, at kommunerne udelader omkostninger i deres takstberegninger – f.eks. til HR, jura eller økonomiopgaver, der løses centralt, og til forsikringer eller ejendomsomkostninger, som man må forvente, at et kommunalt tilbud (såvel som et privat tilbud) har udgifter til. Det er et problem, fordi kommunerne derfor ofte har et skævt billede af deres egne priser. Dialogen om prisen på et privat tilbud starter derfor skævt – og prisen er ikke sammenlignelig. DI foreslår, at kommunerne skal aflægge årsregnskaber for de sociale tilbud, der drives af kommunen, på lige vilkår med de private tilbud.

Af den seneste rammeaftale og af lovbemærkningerne (side 14) fremgår det, at: ”En ny takstmodel skal sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs af tilbud. Aftalepartierne er enige om, at partierne som led i indførelsen af en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct., og at udgangspunktet er, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen på 10 pct. bortfalder.” I DI vil vi holde aftaleparterne op på, at der med en ny takstmodel skabes økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af ens tilbud. 

DI mener, at det det bør præciseres, at en beløbsgrænse alene gælder en 1:1 sammenligning mellem offentlige §108-tilbud og private §108-tilbud (Serviceloven). DI kender til tilfælde, hvor takster for private §108-tilbud sammenlignes med offentlige §105-tilbud (Almenboligloven) med §85-støtte (Serviceloven). Sådan en sammenligning er forkert, da omkostningsforudsætningerne hviler på to forskellige grundlag. I offentlige §105-tilbud med §85-støtte (botilbudslignende botilbud) er der ikke udgifter til bodel, som det er tilfældet i beregningen af private §108-tilbud. Private tilbud virker dyrere end offentlige tilbud, når sammenligningen sker mellem §108-tilbud og §105-tilbud med §85-støtte – som private ofte oplever.

Gennemsigtighed i pris hænger derudover uløseligt sammen med gennemsigtighed i kvalitet. DI mener, at kvalitet – uanset om det er i et offentligt eller privat tilbud – skal måles på et objektivt og ensartet grundlag ved få kvalitetsindikatorer for henholdsvis faglige resultater, borgernes tilfreds-hed og medarbejdernes trivsel. I dag mangler man viden på socialområdet, om kvaliteten af sociale tilbud og effekten af indsatser. DI mener, at man skylder både udsatte borgere og pårørende langt bedre indsigt i kvaliteten af de sociale tilbud.

Kontrolinstans hos Konkurrence og Forbrugerstyrelsen
Med lovforslaget indføres en ny kontrolinstans hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor private tilbud kan anmode om kontrol af, hvorvidt den vejledende takst for det kommunale tilbud er fastsat i overensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter §174 og regler udstedt i medfør heraf. DI finder det positivt, at det vil være muligt at efterprøve, om taksten er korrekt – særligt i de tilfælde, hvor private tilbud oplever, at kommunerne udelader omkostninger i deres takstberegninger, jf. ovenstående.

DI stiller sig til rådighed for det videre arbejde og uddybende kommentarer, samt arbejdet med at adressere de udfordringer, der påpeges i den nuværende praksis.

Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør