Høringssvar til mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.
Dansk Sundhed og Velfærd er skeptisk overfor den del af lovforslaget, der omhandler fastsættelse af en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af tilsynet, da det er en frygt, at socialtilsynet herefter ikke vil være i stand til at opretholde sin funktion. Dansk Sundhed og Velfærd er dog positiv omkring de tiltag, der vil føre til mere ensartethed og mindre forbrug af ressourcer på unødig kontrol og bureaukrati. Læs hele høringssvaret her.
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, m.fl. (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.)
Dansk Industri (DI) har den 23. januar 2025 modtaget udkast til ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, barnets lov og lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.). Dansk Sundhed og Velfærd er en branchesektion i DI, som samler private virksomheder indenfor sundhed og velfærd – herunder også socialområdet. I forbindelse med høringssvaret har DI derfor været i dialog med en række berørte medlemsvirksomheder.
Med udkastet udmøntes Initiativ 6: Effektivisering af socialtilsyn fra Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicap-området og Aftale om kommunernes økonomi 2025.
DI støtter generelt ikke lovforslaget. DI er skeptisk overfor den del, der omhandler fastsættelse af en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af tilsynet, da det er en frygt, at socialtilsynet herefter ikke vil være i stand til at opretholde sin funktion. DI er dog positiv omkring de tiltag, der vil føre til mere ensartethed og mindre forbrug af ressourcer på unødig kontrol og bureaukrati.
Besparelser kan få fatale følger for borgerne – og kan ramme skævt
Med lovforslaget vil der blive fastsat en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af socialtilsynene, hvilket medfører en besparelse på 62 mio. kr. årligt. Målet er dertil at sænke tilsynstrykket med 30 procent. DI frygter, at socialtilsynet ikke vil være i stand til at opretholde sin vigtige funktion med denne økonomiske besparelse.
DI er især skeptisk overfor besparelser i en tid, hvor kvaliteten i sociale tilbud jævnligt debatteres. Et stærkt socialtilsyn er med til at sikre høj kvalitet, gennemsigtighed i pris, og at tilbud, der ikke lever op til de aftalte krav, tildeles påbud og lukkes. Hvis man ønsker økonomiske besparelser – og et fortsat stærkt socialtilsyn – vil DI i stedet anbefale, at samle tilsynet under én statslig myndighed.
DI er bekymret for, at besparelserne på tilsynet kan ramme skævt. F.eks. aflægger offentlige tilbud ikke omkostningsbaserede regnskaber efter årsregnskabsloven, ligesom private tilbud gør det. Af den grund kan man frygte, at et socialtilsyn, der skal spare, vil samle sine ressourcer, hvor det kræver mindst arbejde at føre tilsyn. DI frygter, at der fremover vil være færre tilsynsbesøg hos offentlige tilbud end hos private tilbud, fordi offentlige tilbud er mindre gennemsigtige. Det vil være til stor skade for de borgere, der bor på offentlige tilbud.
Et risikobaseret tilsyn
DI bakker imidlertid op om, at socialtilsynet skal prioritere at føre tilsyn på tilbud, hvor der vurderes størst risiko for en bekymrende kvalitet. DI ser frem til at følge udviklingen af en risikomodel, der tager afsæt i relevante risikofaktorer på baggrund af aktuelt bedste viden om risiko. Man bør stræbe efter et objektivt og fagligt funderet tilsynssystem, hvor tilbud behandles ens og i overensstemmelse med samme regelsæt – uanset ejerform.
DI mener, at det er passende, at socialtilsynet skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i hvert tilbud inden for en periode på tre år, medmindre en risikovurdering kalder på andet. DI foreslår, at tilsynet fortsat er i dialog med tilbuddene med målet om, at tilbud og tilsyn sikrer en sund relation og kendskab til hinanden (som ellers kan være svær at opnå på et møde én gang hvert tredje år).
Styrkelse af whistleblowerordningen
DI er betrygget i, at forslaget om at styrke whistleblowerordningen vil sikre, at bekymrende forhold i et tilbud vil blive opdaget hurtigere, så der er vished om, at der arbejdes med forbedring af kvalitet, hvor behovet er størst.
Vurdering af kvalitet
Den eksisterende kvalitetsmodel vil blive fokuseret, så tilbud fremover vil skulle vurderes på færre punkter og ikke risikerer at skulle vurderes på punkter, som ikke er relevante for tilbuddet. Det, mener DI, er positivt. DI ser i forlængelse heraf et behov for udvikling af tilnærmelsesvis objektive parametre for socialtilsynets vurdering af kvalitet, så det er klart for både offentlige og private tilbud, hvad scoren i praksis indebærer. DI mener, at både tilsyn og tilbud vil have gavn af et klart fagligt grundlag for vurderingen af kvalitet, så der sikres ensartet sparring, rådgivning og påbud.
Et mere effektivt og ensartet socialtilsyn
Med lovforslaget præciseres socialtilsynenes pligt til at samarbejde med henblik på at sikre ensartet-hed på tværs. I dag opleves store forskelle i bedømmelsespraksis blandt de fem socialtilsyn og de individuelle tilsynsførende. Det betyder, at sociale tilbud i alt for høj grad bliver vurderet på subjektive opfattelser frem for objektive mål, hvilket fører til unødig administration og øgede omkostninger. Derfor bakker DI op om denne del af forslaget.
Den bedste måde at strømline bedømmelsespraksis i socialtilsynet på er at samle tilsynene i én statslig myndighed for at sikre mest mulig sammenhæng, uvildighed og armslængde. Et samlet socialtilsyn vil forenkle koordineringen af internt og tilsyn mellem forskellige statslige myndigheder.
DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør
