Debatten om udgiftsvæksten på socialområdet mangler nuancer

Myten om, at de private tilbud driver udgiftsvæksten på socialområdet, fik ekstra næring med Tranæs-udvalgets rapport sidste år. Her fremgår det, at botilbud står for størstedelen af de stigende udgifter med hele 69 procent.

Tranæs-udvalget konkluderer desværre fejlagtigt, at udgiftsvæksten til botilbud alene skyldes private og selvejende tilbud. Eksperterne bag rapporten begrunder det med, at køb af pladser hos private og selvejende tilbud udgør 46 procent af den samlede vækst.

Men man bør ikke tale om botilbud som én samlet kategori.

Botilbud er ikke bare botilbud

En stor del af kommunernes stigende udgifter i perioden 2018-2021 kan nemlig henføres til botilbudslignende tilbud, hvor udgiftsstigningerne udgør 59 procent af den samlede udgiftsvækst for voksne, hvilket svarer til 1.441 millioner kroner. Kommunerne er den primære leverandør af denne type botilbud, da 9 ud af 10 botilbudslignende tilbud er kommunale.

Denne type botilbud er særligt attraktive for kommunerne, fordi borgerne selv betaler huslejen – nogle med boligstøtte fra Udbetaling Danmark – og dermed sparer kommunerne udgiften til huslejen. Det gælder ikke, hvis en borger tilbydes en plads på et længerevarende eller midlertidigt botilbud.

Private tilbyder omvendt størstedelen af de længerevarende eller midlertidige botilbudspladser. Det er botilbud til udsatte voksne, der har mange komplekse behov, hvorfor pladserne ofte er dyrere end botilbudslignende tilbud.

Tal fra VIVE viser, at de fleste kommuner er enige i, at borgere i eksternt købte botilbudspladser gennemsnitligt har et mere komplekst og højere specialiseret støttebehov end borgere i egne botilbud.

Andelen af den samlede vækst til private botilbud stiger, fordi kommunerne i 2021 købte langt flere længerevarende botilbudspladser af private. Det betyder, at kommunerne sparer en stor del af deres egne lønninger. Samlet set er udgifterne til længerevarende botilbud næsten ens i 2018 og 2021.

Tallene viser, at de stigende udgifter på socialområdet for voksne i høj grad er drevet af de botilbudslignende tilbud, som overvejende er kommunale. Og de private botilbud bidrager altså i mindre grad til udgiftsstigningen, end man kunne tro, hvis man blot læste Tranæs-udvalgets konklusioner. 

Det rette tilbud første gang

Vi anerkender, at udgifterne til socialområdet er stigende. Men vi er optaget af at nuancere årsagerne og drøfte, hvordan vi kan forebygge, at udgiftsvæksten fortsætter.

»Kommunerne har i for høj grad skelet til, at man skal give (de handicappede, red.) den mindste støtte først, og så først bagefter gøre det, der i virkeligheden virker. Det er en af de store barrierer,« udtalte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i forbindelse med TV2s dokumentar ’Farlig omsorg’.

Ministeren har fat i en vigtig pointe her. I dag oplever mange borgere ikke at blive udredt ordentligt. Det leder til, at de matches med de forkerte tilbud. Borgernes støttebehov risikerer at blive forværret, hvis de ikke får den rette indsats i tide. Det kan betyde, at de skal flytte igen og igen. Det er urimeligt overfor borgerne og deres pårørende. I kommunerne betyder det, at der skal investeres endnu mere i opfølgende indsatser. Det bliver i sidste ende rigtig dyrt for vores samfund.

Vi mener, at det rette tilbud skal gives første gang. Det kræver, at tilbuddets indhold og rammer er beskrevet tilstrækkeligt, at kommunerne skeler mere til indhold og kvalitet end økonomi, og at socialrådgiverne har de rette faglige forudsætninger for at sikre borgerne den rette hjælp.

Vi bidrager gerne i et givende offentligt-privat samarbejde, hvis vi lægger stridsøksen – og i stedet samarbejder om kvalitet og det forebyggende arbejde til gavn for dem, det burde handle om: De udsatte voksne, der har brug for et trygt hjem med den rette støtte.

Debatindlægget blev bragt i Socialmonitor den 27. maj 2025.