Høringssvar til vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn
Dansk Industri - og Dansk Sundhed og Velfærd, der er en del af DI - har indgivet høringssvar til udkastet til vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud. I høringssvaret påpeges behovet for klarere og objektive rammer for det økonomiske tilsyn, herunder definitioner af nøgletal samt regler for budget, takster og overskud for private sociale tilbud.
Læs DI's høringssvar her
DI og Dansk Sundhed og Velfærd udtrykker bekymring for manglende ensartethed og retssikkerhed på tværs af socialtilsynene samt risiko for konkurrenceforvridning, hvis private tilbud ikke får mulighed for at indregne overskud. Endelig efterlyses en opdateret vejledning, der kan sikre sammenlignelighed mellem offentlige og private aktører.
Det fulde høringssvar kan hentes ovenfor her på siden.
Høringssvaret er indsendt dagen efter folketingsvalgets udskrivelse.