07.03.22 DARIM Nyheder

Anja Deleuran, Group Insurance Manager, Carlsberg Breweries A/S

Hvis man forstår de andre afdelingers prioriteter, så kan man også nemmere ’spille hinanden gode’. Få af os kan lykkes med at komme i mål alene, så det er vigtigt, at vi giver plads til at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og geografi...

Hvad er det bedste ved dit job?
Jeg er sætter stor pris på samspillet mellem den danske og internationale vinkel på mit job. Det er super afvekslende med både klassisk risk management arbejde, forsikringsfornyelser og andre atypiske opgaver, hvor vi bliver bedt om at forholde os til forsikringsdækning af droner og bryggerheste, som ligger et stykke fra fornyelse af en erhvervsansvarsforsikring eller PDBI.

Hvilke kvalifikationer kræver dit job?
Jeg har selv en juridisk baggrund som Advokat, som støtter godt op om de fleste forsikringstyper, jeg beskæftiger mig med. Mine kollegaer i Group Risk Management har hhv. ingeniør og økonomi baggrund og det er en perfekt kombination, så vi er dækket godt ind på tværs af de forskellige typer af risici, vi arbejder med. 

Hvordan ser en typisk dag/arbejdsuge ud for dig?
Vi har mulighed for at arbejde fleksibelt, både fra kontoret og hjemmefra. Vores bryggerier strækker sig fra Asien i øst til Europa i vest, så dagene starter nogen gange tidligt, så vi kan rådgive vores kollegaer i Asien omkring forsikringssager, skader og andet, som kræver vores hjælp. Vi arbejder meget på tværs af de forskellige afdelinger, f.eks. i samspil med Legal, hvor vi sammen laver online træning af vores kollegaer i andre lande omkring standardkontrakter og hvordan det kan påvirke vores forsikringsdækning. 

Hvad er den vigtigste læring du tager med dig fra dit arbejde?
Man lykkes bedst ved at have en god og hyppig kontakt til sit netværk af kollegaer på tværs af organisationen, både i Danmark og internationalt. Man forstår selvfølgelig sin egen afdelings agenda, men hvis man bruger lidt krudt på, hvad andres agenda er, så bliver det nemmere at lykkes, især hvis der er overlap. Alle har travlt og er fokuserede på deres mål og prioriteter, men hvis man lykkes med at kombinere arbejdet, så kan vi slå to fluer med et smæk. Hvis man forstår de andre afdelingers prioriteter, så kan man også nemmere ’spille hinanden gode’. Få af os kan lykkes med at komme i mål alene, så det er vigtigt, at vi giver plads til at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og geografi. Ultimativt har alle afdelinger jo samme mål, nemlig at vores virksomheden skal klare sig bedst muligt og levere gode resultater nu og i fremtiden. 

Anja Deleuran, Group Risk Manager - nomineret til Risk Manager of the Year 2021

Relateret indhold