Nyheder

Fremtiden i dataland

Denne artikel er publiceret i DAu-bladet 'Den Digitale Fabrik'.

CPU fremstillingen har fulgt den fire doblingslov Moore, formulerede i tresserne. Samfundet har fulgt lovmæssigheden lige siden og det er spændende at se, hvad der sker, når vi når grænsen for, hvor mange transistorer der kan være per arealenhed. Så skulle kvantecomputere gerne kunne overtage eller vi vil nå et teknologiplateau, som man fx gjorde med startvægten på passagerfly i 70’erne.

Indtil, og hvis vi rammer plateauet, vil det være et faktum, at mere og mere data er til rådighed og opgaven med at udnytte data fylder mere og mere.
Der mangler fortsat god data på instrumenteringssiden. Det skyldes, at der stadig er mange processer, der ikke kan måles direkte. Eksempler er direkte måling af en bakteries vækst frem for en Ph måling som grundlag for regulering, indre kvalitet af støbte emner og mange andre. For at kompensere for disse mangler kan man samstille data intelligent. Når det gøres, får man et bedre overblik over både delprocesser og den samlede proces. Eksempler på det er overvågningscentre for vindmøller med datamodellering for forebyggende vedligehold.

Samlet set er der derfor meget, der tyder på, at det er når vi begynder at kombinere modeller med realtidsdata, der sker noget. Man kunne kalde det for den digitale tvilling. Altså, at der i større og større grad ses modeller af virkeligheden og modeller anvendes til mange forskellige formål. Eksempler er træningssimulatorer, overordnet styring af set-punkter, optimering af kørselsmønstre indenfor logistik.

Vi skal turde udfordre den traditionelle måde at tænke på, også hos os selv. Allan P. Kjær, Technical Director, COWI

Der skal derfor lægges større vægt på at få indbygget modeller i løsningerne og partshavere i projekter skal forstå vigtigheden af dette. Årsagen til at partshavere skal forstå dette er, at det ofte er nødvendigt, at en part får ansvaret for dataplatformen og de andre parter så udfører applikationer på platformen. Som regel er det slutbrugeren / ejeren, der den mest oplagte platformsejer, fordi anlægget er i deres interesse fra vugge til grav. Dette betyder, at før man begynder at designe et anlæg så skal anlægsejeren/slutbrugeren beslutte sig for, hvilke platforme man vil tilbyde til dem, der udfører designet, dem der bygger anlægget og dem der driver og vedligeholde anlægget.

Et godt eksempel er BIM – Building Information Management som nu bliver anvendt i brancher udover byggeriet. BIM suger fagmodeller ind og laver kollisionskontrol mellem de enkelte fag i design fasen. I byggefasen anvendes tablets på byggepladsen som i 3D viser hvordan det burde se ud og hvordan det er i virkeligheden. Der benyttes droner og 3D kameraer for at detektere status. Samlet set er der langt bedre overblik over tid, økonomi og kvalitet. I drift og vedligeholdsfasen bruges BIM til forebyggende vedligehold, dokument og tegnings arkiv og mest af alt udgør BIM en digital tvilling af anlægget. Den digitale tvilling vedligeholdes i anlæggets levetid og bruges som udgangspunkt for udvidelser og opdateringer. Samme historie kan fortælles om PLM (Produkt Lifecycle Management) værktøjer.

Denne udvikling vil stå på i mange år og vi skal forsøge at omsætte denne til værdi indenfor det felt, vi hver især arbejder med. Der bliver brug for kompetencer indenfor modellering og dataanalyse. Det kan være ingeniører eller datamatikere. Der bliver brug for kompetencer indenfor forretningsudvikling som kan forstå og se potentialet samt få formuleret business cases, som kan realisere det. Ejerne af anlæggene skal på direktionsniveau forstå mulighederne og turde investere anderledes end hidtil. Os, der arbejder med løsningerne, skal kunne forklare, hvad mulighederne er. Ejerne skal kunne realisere den gevinst, der ligger lige foran dem. Og derfor skal vi turde udfordre den traditionelle måde at tænke på, også hos os selv.

ALLAN P. KJÆR, TECHNICAL DIRECTOR, RAILWAYS AND METRO, COWI
Skrevet af:

ALLAN P. KJÆR, TECHNICAL DIRECTOR, RAILWAYS AND METRO, COWI

Relateret