Nyheder

Når skyerne taler sammen via applets

Tilstandsdrevet automation kan fås til privat brug, men kommer det - If this then that - IFTT ind på fabriksgulvet?

Som alt andet er de gratis web services målrettet forbrugermarkedet, men jeg tror at ”if this then that” på sigt kan blive brugt til at automatisere ikke-kritisk data udveksling mellem produktionsudstyr og virksomhedens administrative systemerne.

APPLETS
Som slutbruger finder man den integrations type man har behov for, kaldet en applet, som er et lille program, der afvikles som en webservice. Applets er udviklet af serviceleverandørerne, IoT device fabrikanterne eller 3. parts udviklere. Det er en slags makro, der tændes og slukkes. Med support til JavaScripts, er det muligt at lave ret stabile applets. Mange applets er udviklet til de store Silicon Valley navne, Google, Amazon, Twitter, Facebook, Instagram, men også smart home devices fra Phillips Hue, HomeConnect (Bosch/Siemens), Nest, Vaillant (Gas/Varme), Samsung etc. begynder at fylde. På https://ifttt.com er det muligt at finde YouTube videoer, som giver en god guide til funktionaliteten.

Siden 2011 har de fået vind i sejlene som hobbyteknikerens integrationsplatform for bl.a. smart home devices, specielt efter de i november 2016 tillod integration imellem to services eller devices via en applet. Selv kom jeg i gang i 2017, med købet af et par miljø monitorerings sensorer (temp., luftfugtighed, Co2 og partikler per m3 luft). Sensordata bliver sendt til en sky drevet løsning, hvor jeg via en app på telefonen for besked om grænse overskridelser af bl.a. partikler og Co2 i huset. Jeg var interesseret i om jeg kunne aktivere mit ventilations anlæg baseret på alarmer fra min sensor uden at skulle investerer i I/O kort etc. Via en allerede udviklet applet og ca. 2 min. simpel konfiguration var jeg i gang, og jeg fik endvidere en af mine Hue lamper til at blinke når Co2 grænsen overskrides.

Selvom servicen er rettet mod det brede konsummarked, indeholder den funktioner virksomheder og industrien kan benytte til at automatisere bl.a. deres arbejdsprocesser omkring manuelle data overførsler Kasper Malthe Larsen, Chief Technology Architect, Novo Nordisk, Product Supply IT

ALEXA I SPIL

En af de helt store hits er integration med audio hjemme assistenten Alexa. De applets åbner for stemme kommandoer til styring af diverse aktioner, som at tænde TV’et, starte streamingtjenester, tænde/slukke lamper eller ovne. Hvis du tillader GPS geo-location på din telefon, kan du aktivere dit varme anlæg når du nærmer dig sommerhuset. Selvom servicen er rettet mod det brede konsummarked, indeholder den funktioner virksomheder og industrien kan benytte til at automatisere bl.a. deres arbejdsprocesser omkring manuelle data overførsler, jeg har læst om virksomheder, der skanner deres facebook eller twitter konti efter bestemte kommentarer og tekststrenge til brug for marketing, opdatering af deres FAQ’ere eller tæller ”likes”, hvilket så levere en registrering i er google doc’s dokument via en applet (Indsamling af BigData).

Nogle aspekter ser jeg anvendelige til produktion, specielt når flere af applikationerne (SCADA, MES, HISTORIANS, ERP, etc.) begynder at kunne afvikle i skyen og tilbyder web API’er. Real-time regulering af vores produktionsanlæg er det ikke klar til, men jeg ser det som et simpelt værktøj til at få kommunikeret diverse ikke-tidskritisk information om bl.a. driftsituationen i et anlæg. Eksempelvis kunne en produktionsenhed sende besked til Hue lampe på ledelsens kontor, ved høj effektivitet ellers hvis man gerne vil have en besked sendt til lageret via mail ved lavt råvare niveau. I min virksomhed bruger vi IT robotter (Robotics Process Automation – RPA) til facilitering af dataintegration mellem IT systemer, som ikke allerede har interface muligheder. Jeg kunne godt se en fremtid hvor IFTTT kunne bruges som en slags RPA platform til ikke kritiske kommunikation.

INTET ER GRATIS

Udover det, som forventes af en SaaS leverandør, er det sikkerhedsopsætningen imellem dine egne dimser/devices til dit WiFi, som er det svageste led i sikkerhedskæden. Husk at isolere dine IoT enheder på et andet segment end computeren med sensitive data. Personligt vil endnu ikke sende sensitive data, eller satse på servicen altid er oppe at køre. Der findes en US-CERT applet, der kan bruges til at få mails om US-CERT alerts. Men intet er gratis, derfor er der ingen tvivl om, at applet partnerne bruger dine data i bigdata sammenhæng.

54 MIO APPLETS

IFTTT er blevet kaldt ”forbind alting”, eller som jeg har set det omtalt *aaS (Everything as a service). Der er pt. 54 millioner applets og 550 officielle partnere virksomheder, der udvikler til platformen (Kilde IFTTT), og der kommer nye applets og partnere til. Ingen tvivl om at mine indkøb af nye device og hvidevare i fremtiden skal kigges efter for IFTTT integration.

Relateret