21.01.20 DAU Nyheder

DAU-blad: Hololens & Kanda

Læs en artikel i det nye DAU-blad om Kanda, der viser de mange muligheder ved at anvende AR i sin virksomhed.

Effektivisering af arbejdsprocesser med Augmented Reality

Udviklingen og udbredelsen af Augmented Reality (AR) teknologien har fået et kæmpe boost de seneste år, men spørger man størstedelen af den danske befolkning så nævnes kun mobilspillet Pokémon Go eller Snapchat filtre. Denne artikel vil give et praktisk eksempel på, hvordan AR ikke blot er et marketingsgimmick, men at det også er et reelt værktøj, som kan supplere ens produktion.

Hardware som understøtter AR

AR er en teknologi, som bruges til at tilføje digitalt information til et kamerabillede. Dette sker ved at estimere placeringen af en enhed i forhold til miljøet omkring den ved brug af sensordata, som kommer fra gyroskop, GPS, accelerometer samt kamerabillede. I en industriel kontekst er der ofte tale om to typer enheder, som har nok kapacitet og sensorinformation til at kunne understøtte AR teknologien: Mobiltelefoner og headsets. Her er der ofte tale om Microsofts HoloLens.

Find, fix og dokumentér – en serviceteknikers proces

Vedligeholdelse af både maskiner og arbejdspladser er nødvendigt for at opretholde en stabil og effektiv produktion. Overvågning af kritiske systemer bliver gjort med sensorer, men der er stadig dele som inspiceres manuelt. Det er en serviceteknikers ansvar at gennemføre den manuelle inspicering ved at gennemgå en checkliste. Serviceteknikerens proces kan opsummeres i tre dele:

1. Lokalisér objektet, som skal inspiceres

2. Vurdér, om objektet kræver reparation eller udskiftning

3. Dokumentér, hvad der er blevet gjort ved objektet

Lokalisering af inspektionspunkt

På en stor arbejdsplads er det svært at lokalisere punkterne på ens checklister. Især hvis serviceteknikeren kommer udefra og ikke er bekendt med faciliteterne. Et kort over arbejdspladsen er til tider ikke nok, når små komponenter skal lokaliseres. Her vil vejvisningsværktøjer i AR skille sig ud fra traditionelle kort i form af digitale pile, som følger gulvet eller markører, der peger direkte på komponenten i billedet. Værdien i dette er, at teknikeren bliver direkte guidet til inspiceringspunktet og sparer tid ved ikke at skulle lede.

Inspicering af punkt

Da inspiceringsprocessen er forskellig fra punkt til punkt, konsulterer serviceteknikeren den medbragte dokumentation. AR vil her være behjælpelig ved at visualisere processen for brugeren gennem kameraet ved at fremhæve, hvordan komponenter skal betjenes eller visualisere hvilken serie af knapper, der skal betjenes. At følge denne visuelle proces er derved med til at minimere fejl og effektivisere inspektionen, da serviceteknikeren ikke længere skal oversætte informationen fra sin medbragte dokumentation.

Dokumentation af inspicering

Dokumentation af inspiceringen er løbende blevet gjort, da teknikeren har haft et aktivt kamera tændt for at kunne bruge AR værktøjerne. Her er der tale om enten billede eller video, der viser hvordan serviceteknikeren er fundet frem til punktet. Herefter vises hvordan punktet er blevet inspiceret, samt hvis der er blevet gjort nogle rettelser. Når en servicetekniker bruger AR som et supplerende værktøj i sin arbejdsgang, bliver der over tid opsamlet mange billeder eller videoer af de forskellige inspektionspunkter. Denne datamængde er værdifuld for virksomheder, da man efter kontinuerligt brug kan udvikle machine learning modeller på den opsamlede data. Det kan åbne for et helt nyt sæt af muligheder til ens produktion som f.eks. at give løsningsforslag til serviceteknikeren, når teknikeren inspicerer et punkt eller automatisk udfyldelse af dokumentation.

Faldgruber

Overstående er eksempler på, hvordan en triviel gennemgang af en checkliste optimeres ved brugen af AR, men der eksisterer også faldgruber, som kan skabe problemer.

HoloLens og interaktion medhåndfagter

Brugen af AR headsets som eksempelvis HoloLens giver fordelen, at en servicetekniker har begge sine hænder fri, hvor interaktionen med brillen sker ved at gøre fagter med sine hænder foran brillens kamera. Men dette vil dog være fysisk udmattende, når man står med sine hænder strakt ud i længere perioder. Ligeledes skal der tages højde for at udstrakte arme på en arbejdsplads, samtidig med at man har fokus på en skærm, udgør en stor risiko for uheld. En alternativ interaktionsform er at bruge gaze-interaktion, hvor brugeren interagerer med det digitale indhold ved at kigge på de digitale komponenter.

Tab af præcision over større distancer

Hvis arbejdspladsen afdækker et stort areal udfordres AR teknologien, da enheden lokaliserer mere upræcist. Dette ses ved, at det digitale billede ikke kædes præcist op med det, som ses på skærmen. En løsning er at implementere kalibreringspunkter rundt på arbejdspladsen, hvilket giver AR teknologien referencepunkter at forholde sig til.

En offline plan

Da det ikke er alle områder på en arbejdsplads, hvor der er lige god forbindelse, er det vigtigt at have en offline plan klar, som aktiveres i de situationer, hvor internetforbindelsen er dårlig. Her er der tale om at cache informationen på enheden, inden man bevæger sig ind i områder med dårlig internetforbindelse.

Kanda har bred erfaring med implementering af AR til forskellige industrielle kontekster, og det er igennem disse erfaringer, at de har opbygget et kartotek af gode eksempler på, hvordan en produktion kan effektiveres ved brug af AR.

Forfatter:

Artiklen er skrevet af Marc Leander Pilgaard, Senior AR/VR Developer @ Kanda

Skrevet af:

Morten Lund Jensen