11.05.20 DAU Nyheder

Ny formand og ny bestyrelse i DAU

Ved DAU’s repræsentantskabsmøde den 11. maj blev der valgt ny formand og nye medlemmer til DAU’s bestyrelse.

Mangeårige formand for DAU og salgsdirektør i Siemens Industry, Frank Faurholt, udtræder af bestyrelsen. Den nye formand er Per Thyme, Technical Manager hos Schneider Electric.

Per Thyme, Schneider Electric.

Per Thyme kommer til hvervet som formand for DAU med gode forudsætninger, hvor han længe har spillet en aktiv rolle. Han er tidligere kasserer i DAU og mangeårigt medlem af DAU’s bestyrelse. Per har siden 2017 været Technical Manager hos Schneider Electric og før det Business Leader hos Rockwell Automation i 18 år.

De nye medlemmer af bestyrelsen er Dennis Fibæk Hansen, VELUX, Felix Langkjaer, Rockwell Automation samt Lars Bock-Poulsen, DTU Diplom. 

Derudover er Michael Bergqvist fra Novo Nordisk og Jesper Thomsen fra Siemens blevet indsuppleret i bestyrelsen i de forløbne år efter afgang af hhv. Kasper Malthe Larsen fra Novo Nordisk og Allan Kjær fra Cowi.

Dennis Fibæk Hansen, VELUX

Dennis Fibæk Hansen har arbejdet hos VELUX Technology Centre i over 18 år og besidder i dag stillingen som Senior Manager og Technology Manager.

Felix Langkjaer, Rockwell Automation

Felix Langkjaer har siden 2018 været landedirektør for Rockwell Automation i Norden og Baltikum. Før var han i 11 år Managing Director hos Endress+Hauser Group.

Lars Bock-Poulsen, DTU Diplom

Lars Bock-Poulsen har mangeårig erfaring som logistikdirektør i en række virksomheder herunder DSV og Coop. I dag er Lars ansat hos DTU Diplom.

Bestyrelsen består herefter af:

  • Per Thyme - Formand
  • Flemming Schou - Næstformand
  • Karsten Hvalkof Andersen
  • John Ammentorp
  • Michael Vagner Bergqvist
  • Kasper Hallenborg
  • Hans Morten Henriksen
  • Jacob Herbst
  • Morten Svendsen Nordli
  • Johnny Krogh Sørensen
  • Leif Poulsen
  • Jesper Thomsen
  • Dennis Fibæk Hansen
  • Felix Langkjaer
  • Lars Bock-Poulsen

Udover Frank Faurholt udtræder Flemming Højskov Andersen, Banedanmark, og Frank Ebskamp, DTU Diplom, også af bestyrelsen.

Den nye formand Per Thyme takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer, herunder ikke mindst den afgående formand Frank Faurholt, der har været DAU’s formand siden 2012 og medlem af bestyrelsen i næsten to årtier. Per fremhævede, at Frank har haft afgørende betydning for DAU’s udvikling og succes, og at det i særdeleshed er Franks fortjeneste, at DAU i dag står med et stærkt og succesfuldt brand i automationsbranchen.

 

 

Relateret