28.01.25 DAU Nyheder

Vedtægtsændringer i DAU

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 11. september 2024 vedtog DAU’s repræsentantskab en række vedtægtsændringer.

Bestyrelsen havde fremsat samme forslag om vedtægtsændringer på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 28. maj 2024, med henblik på at modernisere og fremtidssikre foreningens vedtægter. På mødet den 28. maj var antallet af firmamedlemmer, der deltog, ikke tilstrækkeligt til at gennemføre vedtægtsændringerne, selvom forslaget blev vedtaget med 9 stemmer for og ingen imod. Derfor indkaldte bestyrelsen til et nyt ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 11. september 2024, hvor forslaget kunne vedtages med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte/repræsenterede medlemmer.
Afstemningen endte med 7 stemmer for og ingen imod, hvilket resulterede i en enstemmig vedtagelse af vedtægtsændringerne. Ændringerne trådte i kraft med øjeblikkelig virkning. 

Det er første gang i 15 år, at DAU’s vedtægter opdateres, hvilket afspejles i det omfattende sæt af ændringer. De opdaterede vedtægter kan læses på følgende link: Vedtægter for Dansk Automationsselskab - DAU - DI. 

De tidligere, nu ugyldige vedtægter kan rekvireres ved at kontakte DAU’s sekretariat på dau@di.dk. 

Sarah Abdesakens
Skrevet af:

Sarah Abdesakens