08.07.20 DFL Nyheder

Danmark accepterer indberetninger gennem ECHAs PCN portal

Litauen og Danmark tilslutter sig listen over EU-lande, der er klar til at modtage harmoniserede indberetninger til Giftinformation via ECHAs portal. Det fordobler antallet, så der nu er 4 lande, der er klar.

Som det er nu, skal man, før man sender sin indberetning via ECHA-portalen, kontrollere, at det relevante land er klar til at modtage indberetningen. Hvis landet endnu ikke har meldt sig klar eller måske end ikke accepteret brugen af ECHA-portalen, skal man vente og sende indberetningen senere eller sende via det nationale indberetningssystem.

Når første indberetningsfrist den 1. januar 2021 nås, forventes de fleste EU-lande at have accepteret indberetninger gennem ECHA-portalen.

Se oversigt over medlemslandenes beslutninger her

Se også tips til vellykkede indberetninger her

Skrevet af:

Anette Harbo Dahl