07.01.22 DFL Nyheder

Nyborg Stævne udsat (revideret nyhed)

Siden der kort før jul endnu en gang blev påbegyndt en periode med restriktioner, har DFL med bekymring fulgt udviklingen af corona-smitte og besluttede ikke at deltage i stævnet.

De meget høje daglige smittetal var alvorlige og så umiddelbart ikke ud til at gå den rigtige vej. Samtidig med dette viste det sig, at vaccinationer ikke i alle tilfælde kunne hindre smitte og sygdom.

DFL tog derfor den 6. januar den kedelige, men nødvendige beslutning at aflyse DFL’s og de seks virksomheders deltagelse i Nyborg Stævne den 27.-29. januar. Beslutningen blev taget af hensyn virksomhedernes medarbejdere, som vi ikke ønskede udsat for smitte ved et arrangement, hvor der var forventet tilstedeværelse af hundredvis af deltagere.

Vi har i denne uge modtaget meddelelse fra Danske Malermestre om, at Nyborg Stævnet udskydes til den 23.-25. juni 2022. Det glæder vi os til at deltage i.

 

Relateret indhold