24.06.22 DFL Nyheder

Save the date - DFL temadag om maling og emballage

Hvordan står til med producentansvaret for emballage, hvordan kommer det til at påvirke dig og dine kunder? Er der nye emballageløsninger på vej eller andre grønne tiltag for genanvendelsen? Og hvad med malingsresterne?

Den 9. september 2022 afholder foreningen en ½-dagstemadag på DI konferencecenter Gl. Vindinge i Nyborg, der kommer til at kredse om emballage, producentansvaret for emballage, genanvendelse og malingsspild.

Programmet er ikke helt på plads men sikkert er det, at den nye direktør for den nyetablerede kolletivordning Dansk Emballage Producentansvar Marianne Roed Jakobsen kommer og giver en status på producentansvaret for emballage. Vi får også besøg af Paint’R, etableret af en gruppe DTU-studerende, der har udvilket en emballageløsning, der sparer både materiale og CO2 og reducerer affald. Flere spændende oplæg er på programmet.

Det fulde program med tilmeldingslink følger snarest, men reserver endelig datoen nu!

Temadagen er gratis og eksklusivt for DFL's medlemmer.

Relateret indhold