16.01.23 DFL Nyheder

Nyt om begrænsningen for Diisocyanater i DK

Her hvor der nu er lige godt 7 måneder til ikrafttrædelsen af den obligatoriske træning, der indføres med REACH, er et forslag til revideret AT-bekendtgørelse, om hvordan begrænsningen implementeres i Danmark, sendt i høring.

Der er i forvejen krav om gennemførelse af uddannelsen for arbejde med epoxy og isocynater i Danmark og denne justeres nu i forhold til reglerne, der er kommet fra EU.

Men uddannelsen fortsætter ellers som hidtil i AMU-regi og de eksisterende beviser for gennemført uddannelse er gyldige fem år fra bekendtgørelsens ikrafttrædelse.

Dog vil der komme et krav om et ekstra kursus til dem, hvis arbejde kan indebære øget risiko for udsættelse. I forslag til bekendtgørelsen er dette arbejde beskrevet som ”Arbejde med isocyanater, der kan indebære øget risiko for udsættelse”.

Se høringsmaterialet her og bemærk, at der er frist for kommentarer indtil den 6. februar 2023.

Den nye bekendtgørelsen forventes at kunne træde i kraft 1. april 2023.

Relateret indhold