CEPE-event i Europa-Parlamentet
Tirsdag den 4. februar har CEPE sammen med de nationale foreninger inviteret parlamentsmedlemmer til ”roundtable og cocktails” ved et aftenarrangement.
Med EU-valget i juni 2024 fik Parlamentet mange nye medlemmer og CEPE ønsker derfor at øge kendskabet til foreningen og industrien blandt parlamentsmedlemmerne. Den franske MEP Marie-Pierre Vedrenne står sammen med CEPE bag den officielle invitation, men alle nationale foreninger er opfordret til at gøre opmærksom på arrangementet og opfordre nationale MEP’s til at deltage.
DFL har kontaktet otte danske parlamentsmedlemmer samt to embedsmænd fra Den Permanente Danske Repræsentation i Bruxelles og opfordret til deltagelse. Meget travle kalendere for politikerne kombineret med en forholdsvis sen programlægning af arrangementet er muligvis en udfordring, men vi håber meget, at der også vil være danske deltagere til stede.
Ved arrangementet er fire spændende talere, som gerne skulle vække interessen hos inviterede parlamentarikere:
- A. Ciobanu-Dordea, direktør DG Enviroment
- A. Drewes, formand CEPE SHEAB
- T. Boosuyt, medlem CEPE bestyrelse, direktør Boss Paint
- N. Goulamaly, direktør Océinde (fransk industrigruppe)
CEPEs keymessages
Sammen med invitationen til arrangementet har gæsterne modtaget et dokument med CEPE's budskaber vedrørende EU’s Chemical Industry Package. Overordnet er budskabet, at den europæiske maling- og trykfarveindustri står over for store udfordringer på grund af den øgede regulering fra EU, især under EU Green Deal.
For at sikre, at europæiske virksomheder kan opfylde EU’s Green Deal og samtidig bevare deres konkurrenceevne finder CEPE det nødvendigt med:
Implementering og håndhævelse af eksisterende lovgivning: Ingen nye revisioner uden fuld vurdering af nuværende foranstaltninger.
Veludformet og gennemtænkt lovgivning: Vurdering af alle elementer fra udformning til implementering og undgåelse af dobbeltregulering.
Reduktion af bureaukrati: EU's forpligtelse til at reducere bureaukratiet med 25 % skal også omfatte kemikalierelateret lovgivning. CEPE opfordrer også til en tilbagevenden til en risikobaseret tilgang for kemikaliepolitik, en gennemgang af Chemicals Strategy for Sustainability og en forsigtig tilgang til REACH-forenkling.
Læs CEPE's keymessages i fuld længde her: