DFL-medlemsmøde – Husk datoen!
Den 11. juni inviterer DFL til et spændende eftermiddagsarrangement for alle medlemmer. På programmet kommer til at stå en række inspirerende oplæg, bl.a. om byggevarer. Desuden vil der være oplæg om grønne anprisninger og producentansvaret for emballage, der har stor relevans for alle i branchen.
Arrangementet byder blandt andet på et indblik fra Social- og Boligstyrelsen, hvor de vil præsentere den nye byggevareforordning og dens betydning. Spændende spørgsmål som ændringer af omfanget, nye produktkrav og digitalisering, inklusive det digitale produktpas, vil blive behandlet. Derudover får vi besøg af vores svenske søsterorganisation SVEFF, som vil dele deres erfaringer og juridiske kamp imod SundaHus' forretningsmetoder.
Producentansvaret for emballage er stadig et komplekst område, og med fristen for de nye forpligtelser i horisonten, vil et klart og informativt oplæg gøre os klogere på, hvad det betyder for branchens virksomheder.
Gå ikke glip af det fulde program, som vi offentliggør medio maj. Her vil I også modtage et tilmeldingslink. Sæt et stort kryds i kalenderen allerede nu!
Tid og sted
Onsdag den 11. juni 2025 kl. 13.00 - 17.00
Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, København