Godkendelsen af IPBC i produkttype 8 forlænges administrativt til udgangen af 2027
Kommissionen har endnu en gang administrativt forlænget godkendelsen af IPBC i PT 8. Udløbsdatoen for godkendelsen er nu udskudt med halvandet år og gælder frem til den 31. december 2027. Forlængelsen var forventet i lyset af den igangværende vurdering.
Baggrunden for forlængelsen er en fortsat sagsbehandling i forbindelse med vurderingen af stoffets mulige hormonforstyrrende egenskaber, navnlig overfor NTO’er (ikke-målorganismer). Kommissionen har påpeget behovet for yderligere afklaring fra ECHA angående dette og givet mandat til en genvurdering af ECHA’s tidligere udtalelse.
Den aktuelle forlængelse sker derfor for at sikre, at den gældende godkendelse af IPBC i PT 8 ikke udløber, inden processen er afsluttet og Kommissionen har truffet endelig beslutning om, hvorvidt godkendelsen kan fornys.
Se Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1129 her
DFL følger sagen og informerer, så snart der foreligger yderligere opdateringer i processen.
Baggrund:
Godkendelse af IPBC i produkttype 8:
Godkendelsen udløb oprindeligt den 30. juni 2020 og er blevet administrativt forlænget af flere omgange senest i 2025, hvor godkendelsen blev forlænget til den 31. juli 2026 for at give myndighederne tid til yderligere vurderinger og inddragelse af nye data.