08.09.26 • DFL • Nyheder

Nye anbefalinger til miljømarkedsføring

Forbrugerombudsmanden har revideret sine anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring. Det sker som følge af en ændring af markedsføringsloven, som følger af implementeringen af Empowering Consumers for the Green Transition-direktivet (ECGT-direktivet).

Formålet med direktivet og ændringen af markedsføringsloven er primært at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning.

Hovedelementer i de nye regler er følgende:

•       Forbud mod generelle udsagn: Udokumenterede og generelle miljøpåstande som "miljørigtig", "klimaneutral" eller "grøn" forbydes, medmindre de kan dokumenteres fuldstændigt.

•       Krav til certificering: Anvendelse af mærkningsordninger skal være baseret på officielle certificeringsordninger eller offentlige myndigheder.

•       Forbud mod klimakompensation: Det bliver ulovligt at markedsføre et produkt som CO2-neutrale eller reduceret på baggrund af klimakompensation (fx køb af CO2-kvoter).

•       Holdbarhed og reparation: Forbrugerne skal oplyses bedre om produkters levetid og muligheder for reparation.

Forbrugerombudsmandens reviderede anbefalinger erstatter anbefalingerne fra oktober 2024 og træder i kraft pr. 27. september 2026.

Se forbrugerombudsmandens pressemeddelelse 

Se Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger om brug af miljømæssige og etiske påstande

Lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning

 

Relateret indhold