Medlemsfordele

Relationer til politiske beslutningstagere

DI Bio er biosolutions-branchens talerør, hvor vi arbejder for, at medlemmernes politiske interesser bliver hørt i Danmark og i EU. Gennem dialog med politiske beslutningstagere og interessenter søger vi politisk indflydelse med særligt fokus på forbedring af branchens rammevilkår. Det gælder herunder manglende adgang til støtteordninger samt optimering af godkendelsesprocedurer og anprisninger af produkter.

Indflydelse på branchens politiske prioriteter

Som medlem af DI Bio får din virksomhed mulighed for at påvirke, hvilke emner der skal håndteres som en del af den samlede branches dagsorden. Gennem medlemsmøder og vores Advisory Board kan din virksomhed bidrage til at sætte retningen for DI Bios politiske arbejde.

Indsigt, viden og analyser

DI Bio holder dig opdateret på branchens nyheder og tendenser. Vi udarbejder policy-papirer og analyser, der både anvendes til orientering af medlemmer og grundlag for at søge indflydelse på vegne af biosolutionsindustrien.

Netværk, sparring og inspiration fra ligesindede

Som medlem af DI Bio får du sparring på alt fra biosolutions, bæredygtighed, forsknings- og uddannelsespolitik til digitalisering, international eksport og meget mere. Du får adgang til DI’s seminarer, konferencer og workshops, som kan bidrage til at udvikle din forretning. Gennem DI Bio får du mulighed for at styrke dit netværk til potentielle kunder og partnere, udveksle nye ideer samt udvikle spændende samarbejder på tværs af biosolutionssektoren.