DI Droner er den samlede brancheforening for virksomheder i droneindustrien under Dansk Industri. Foreningen er etableret for at styrke rammerne for vækst, innovation og ansvarlig udvikling inden for den danske dronebranche bredt set.
Brancheforeningens formål er at samle producenter, operatører, anvendervirksomheder, udviklingsmiljøer og øvrige aktører med interesse for droner. Gennem fælles indsats arbejder DI Droner for at fremme dialogen med myndigheder, skabe optimale rammevilkår, samt understøtte et sikkert og konkurrencedygtigt hjemmemarked for droneløsninger til både erhvervslivet og det offentlige.