DI Ejendom: Der mangler ikke efterspørgsel, der mangler boliger

Regeringens boligudspil varsler store ambitioner om at skabe mere balance på boligmarkedet – mellem land og by, mellem forskellige boligformer og mellem indkomstgrupper. Men lever udspillet op til forventningerne?

Det korte svar er nej. Danmark har ikke bygget nok boliger i de seneste årtier, og ingen politisk pakke kan rette op på dette med et snuptag. Derfor bør fokus i højere grad være på at fjerne barrierer og sikre reel fremdrift.

Ambitionen om den blandede by, hvor alle kan bo uanset baggrund og indkomst, er positiv. Men visionen kræver, at politikerne ikke kun tænker på boligernes fremtidige beboere, men også på de markedskræfter, der skal gøre ambitionerne mulige. 

Forhøjelsen af maksimumsbeløbet for almene boliger i hovedstadsområdet og Aarhus med 20 procent er et vigtigt skridt, der kan øge antallet af almene boliger dér, hvor presset er størst. 

Men maksimumbeløbet alene løser ikke udfordringerne. Flerstrenget handling er nødvendig for at styrke investeringslysten.

Samtidig risikerer man, med muligheden for at kommunerne kan stille krav om, at op til 25 procent af et projekt skal være ejerboliger, at øge den økonomiske risiko for bygherrer og långivere.

Det kan give dyrere og færre boligprojekter – både for ejer- og lejeboliger – og dermed færre nye boliger, som der er allermest brug for.

Det er dog positivt, at et foreslået rækkefølgeprincip er taget af bordet, da det ville have begrænset fleksibiliteten i projekterne og øget risikoen i byggeriet.

En essentiel del af løsningen

De forbedrede finansieringsmuligheder for ejerboliger uden for de store byer kan måske bidrage til øget udbud dér. Men især i København er der ikke uudnyttede ejerboliger, der står klar.

Øget efterspørgsel uden tilstrækkeligt udbud presser priserne yderligere opad og rammer dem, der er mest udfordret på boligmarkedet.

Mange drømmer om at eje egen bolig, men det er ikke realistisk for alle.

En ny analyse fra DI Byggeri viser, at en familie skal have en nettoindkomst på 1,4 millioner kroner for at købe en gennemsnitlig ejerbolig på 95 kvadratmeter, mens en tilsvarende lejebolig kræver en husstandsindkomst på 900.000 kroner.

Udspillet løser derfor ikke den centrale udfordring, at adgang til ejerboligmarkedet, især i de store byer, fortsat er uden for rækkevidde for mange.

Private udlejningsboliger er og bliver en essentiel del af løsningen.

Finansiering af nye andelsboliger udgør stadig en væsentlig barriere. Bygherrer bærer hele risikoen, og de nuværende regler, som blev strammet ved en lovændring i 2018, gør det meget svært at realisere nye projekter.

Udspillet adresserer ikke de grundlæggende finansieringsproblemer, selv om enkelte omdannelser fra leje til andel er mulige.

Der er brug for tydelige forbedringer af finansieringsmulighederne, så det igen bliver attraktivt og mindre risikofyldt at bygge andelsboliger.

Fremtidens muligheder

Hvis visionen om den blandede by og mere balance på boligmarkedet skal realiseres, kræver det konkrete initiativer, der adresserer de strukturelle barrierer i boligopførelse. Udspillet fokuserer mest på efterspørgslen, men det er udbuddet, der er det store problem.

Stabile og forudsigelige investeringsrammer er afgørende, og vi ønsker at forsætte den gode dialog, så regeringen kan fremlægge initiativer, der adresserer finansielle og planlægningsmæssige barrierer.

Det kan for eksempel ske gennem en modernisering af Fingerplanen og et opgør med uhensigtsmæssige finansieringsregler.

Kommunerne spiller en nøglerolle i at sikre hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling og lokalplanlægning.

Boligpolitik handler om fremtidens muligheder, ikke kun om dagens udbud. Vi opfordrer derfor til, at ansvar, mod og handlekraft bliver det, der kendetegner den videre boligpolitiske indsats.

Klummen blev bragt i Altinget den 10. december 2025 kl. 02:00