Boligdebatten dominerede på Folkemødet 2026

Boligdebatter trumfede klimadebatter på Folkemødet 2026. Det var meldingen fra Folkemødets ledelse – og den blev bekræftet på tværs af debatterne på Byggepladsen, hvor boligspørgsmålet fyldte markant.

Det er ikke tilfældigt. Med både kommunalvalget i 2025 og det seneste folketingsvalg har betalbare og bæredygtige boliger bevæget sig helt i centrum af den politiske dagsorden. Presset på boligmarkedet i de større byer er steget, og forventningen til konkrete løsninger er tilsvarende vokset.

DI Ejendom samlede en række centrale aktører til debatten “Boligkrisen er over os – hvad gør vi?”: Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune, Lars Weiss, direktør for byudvikling i Urban Partners, Solveig Raabjerg Tingey, vicedirektør i BL – Danmarks Almene Boliger, Morten Leen, Chief Sustainability Officer i AP Ejendomme, og Frederik Noltenius Busck, direktør i CPH Village.

Tempo, fleksibilitet og betalbarhed hænger sammen

Betalbare boliger var et centralt omdrejningspunkt i debatten. Line Barfod koblede ønsket om flere og billigere boliger med forslag som huslejeloft og et stærkt fokus på almene boliger. Det udløste en grundlæggende diskussion af, hvordan man i praksis skaber boliger, som flere har råd til.

Fra den private del af branchen var budskabet samtidig klart: Når der bygges for lidt, stiger boligpriserne og begrænser adgangen til boligmarkedet. Manglen på boliger hænger tæt sammen med de rammer, der i dag gør det langsomt, komplekst og risikofyldt at udvikle nye projekter.

Lange og detaljerede lokalplansprocesser ikke bare forsinker udviklingen – de øger den økonomiske risiko. Hertil kommer behovet for langt større fleksibilitet i kravene til byggeriet – herunder i forhold til bebyggelsesprocenter, friarealer, materialer og parkering – samt bedre muligheder for dispensation, når projekter udvikler sig over tid.
 
Morten Leen pegede blandt andet på, at kommunerne i højere grad bør kunne dispensere fra egne krav som eksempelvis i forhold til friarealer, hvis det er nødvendigt for at realisere projekter. Samtidig blev der peget på, at krav i bygningsreglementet, fx til ventilation og trinlyd, har direkte betydning for både økonomi og tempo – og derfor bør ses i sammenhæng med ambitionen om flere betalbare boliger.  Uden den fleksibilitet risikerer projekterne enten at miste relevans eller slet ikke blive realiseret.

Fra den politiske side var der også en erkendelse af behovet for tempo. Line Barfod medgav, at der er behov for større fokus på tempo i både lokalplansprocesser og byggesagsbehandling – og at ansvaret går begge veje mellem myndigheder og bygherrer.

En gennemgående pointe i debatten var derfor, at hvis risikoen reduceres – gennem hurtigere, mere forudsigelige og mere fleksible processer – kan det også skabe grundlag for mere betalbare boliger.

Der var også en udveksling om tjenesteboliger, som regeringen har lanceret i sit regeringsgrundlag, hvor der var forskellige inputs til, hvordan de kan spille en rolle i fremtidens boligforsyning, fx hvordan det kan understøttes gennem forskellige ejerskabsformer og hvilken rolle den almene sektor skal spille.

Nationale rammer spiller også en central rolle

Debatten pegede ikke kun på behovet for hurtigere kommunale processer, men også på, at en væsentlig del af løsningen ligger i de nationale rammer for boligudvikling.

Flere deltagere fremhævede, at centrale regler og krav er med til at forme både hvad der bygges og hvor meget. Det gælder fx i forhold til den almene rammebeløb. Opmærksomheden blev også rettet mod byggeriets produktivitet og behovet for at tænke nyt, hvis boligudbuddet for alvor skal øges.

Behovet for at se nærmere på bygningsreglementet – herunder mulighederne for i højere grad at konvertere og transformere eksisterende bygninger til boliger  blev også fremhævet.

På tværs af perspektiver stod det klart, at der er behov for flere boliger og for markant højere tempo i lokalplanprocesser og byggesagsbehandling. Samtidig er der en erkendelse af, at det kræver ændringer både lokalt og nationalt, hvis ambitionerne skal omsættes til konkrete projekter.

Debatten viste også, at der er en fælles forståelse af, at bedre rammevilkår, større fleksibilitet og tættere, mere tillidsbaseret dialog er afgørende, hvis der skal skabes flere og mere betalbare boliger i praksis.

Udfordringen er dermed ikke manglen på vilje til at bygge – men de rammer, der i praksis gør det svært at realisere projekter.

DI Ejendom siger tak til alle deltagere for en engageret debat og stærke bidrag og til publikum for talstærkt fremmøde.