Klumme | Flere ressourcer til lokalplaner er godt nyt for København
Flere ressourcer kan løfte tempoet, men flere boliger kræver også en lokalplansproces, som bygherrer kan regne med. Uforudsigelige krav og lange forløb øger risikoen i projekterne, skriver DI Ejendom.
København mangler boliger. Derfor er det positivt, at budgetaftalen for 2027 tilfører flere ressourcer til lokalplanområdet og arbejdet med at nedbringe ventelisten på lokalplaner.
Det fortjener anerkendelse til overborgmester Sisse Marie Welling (SF) og partierne bag aftalen.
Flere ressourcer er en vigtig forudsætning for, at nye boliger, erhvervsbyggerier og byudviklingsprojekter kan realiseres. Men ambitioner skaber ikke i sig selv flere boliger. Der skal også være kapacitet til at få planerne gennem systemet.
Ejendomsvirksomheder har brug for klare spilleregler
For ejendomsvirksomheder er tempo en vigtig del af ligningen. Når processerne er uforudsigelige og tager længere tid, skaber det usikkerhed og øget risiko. Det fordyrer byggeriet. Ejendomsvirksomheder forpligter sig i de investeringsbeslutninger, der træffes flere år, før det første spadestik tages. Mens risiko på de finansielle markeder oftest kan afdækkes, er det samme ikke tilfældet ift. kommunal sagsbehandlingstid.
Derfor er det vigtigt at kende rammerne for processen. Hvilke krav skal opfyldes? Hvilket materiale skal leveres? Hvornår forventes de enkelte afklaringer at finde sted?
Når svarene udskydes, er uklare og mødes med tillægsønsker, bliver det vanskeligere at planlægge projekter, disponere ressourcer og vurdere risici. Det kan betyde, at planer udskydes, aflyses, eller at projekter bliver dyrere at gennemføre. For virksomheder, der skal investere betydelige beløb i nye boliger eller erhvervsbyggerier, er forudsigelighed ikke en luksus. Det er en nødvendighed.
Uklare krav skaber unødige forsinkelser
Lokalplansprocesserne spiller en central rolle. I dag oplever mange bygherrer, at kravene til analyser, redegørelser, tegninger og visualiseringer kan være uklare eller ændre karakter undervejs. Samtidig risikerer fokus at flytte sig fra de forhold, lokalplanen skal afklare, til detaljer, som mere naturligt hører hjemme i den senere projektudvikling eller byggesagsbehandling.
Derfor er flere ressourcer til at nedbringe ventelisten kun en del af løsningen. Der er også behov for klare og gennemsigtige processer. Krav til dokumentation bør være tydelige fra starten, der bør være tidlig dialog om forventninger og leverancer, og detaljeringsgraden bør stå mål med det, der faktisk skal afklares i lokalplanen.
Derfor er det også værd at anerkende den inddragelse, som Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har taget initiativ til siden kommunalvalget, og de tiltag, der allerede er vedtaget politisk.
Gennem en løbende dialog med kommunen har vi i DI Ejendom blandt andet peget på behovet for kortere og mere sammenhængende sagsforløb, større standardisering af materialekrav og et vedvarende fokus på den samlede sagsbehandlingstid. Ingen er i tvivl om, at opgaven er kompleks, og at projekter sjældent ligner hinanden.
Men netop derfor er det afgørende med en tæt dialog mellem kommune og branche. Derfor glæder vi os over den reelle lydhørhed og fælles ambition om at finde løsninger, senest i vores dialog med klima-, teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Til gavn for både erhvervsliv og boligbyggeri
DI’s analyse af lokal erhvervsvenlighed viser, at virksomhederne vurderer Københavns hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning til 2,27 ud af 5.
Den viser, at der bl.a. fortsat er behov for at styrke virksomhedernes oplevelse af planprocesserne – og netop derfor er budgetaftalens ressourcer og inddragelsen af aktørerne meget vigtig.
Men der er også behov for at se på, hvordan vi gennem ændret bygningsreglement, ændrede krav i støjvejledning og ændrede kommunale krav, eksempelvis om frirumsareal, kan fremme udviklingen af byen, ikke mindst ift. transformation af eksisterende bygninger.
Det har vi haft en dialog med både overborgmesteren og senest klima-, teknik- og miljøborgmesteren om.
Det vil gøre det lettere at sikre de nødvendige boliger i København, styrke erhvervsvenligheden og understøtte politikernes ambition om flere boliger. Derfor er der både behov for flere ressourcer, som aftalt i budgetaftalen, men også om konkrete tiltag ift. forudsigelige processer og et tæt samarbejde om forbedret regulering.
Klummen blev bragt i Ejendomswatch den 17. september 2026