DI Ejendom indgår samarbejde med CBS Real Estate Club
Det er med stor glæde, at vi kan introducere vores nye partnerskab med en forening blandt studerende på CBS med særlig interesse for ejendomsområdet
Sammen med CBS Real Estate Club vil DI Ejendom sætte fokus på branchens uddannelsesbehov. CBS Real Estate Club har for nyligt lanceret et ejendomsakademi, fordi de savner ejendomsrettede uddannelsestilbud. Ejendomsbranchen er fundamentet for vores allesammens hverdag og trivsel. Det handler nemlig om vores hjem, vores mødesteder og vores arbejdspladser. Derfor skal vi også sørge for at udvikle og uddanne nye talenter inden for branchen.
Med samarbejdet håber vi på, at blive klogere på, hvad der optager de studerende og hvordan ejendomsbranchen kan understøtte dette. Og så vil vi bruge partnerskabet som løftestang og kilde til indsigt i den fortsatte dialog med uddannelsessystemet. For modsat vores nabolande, er der desværre ikke tradition for de ejendomsspecifikke uddannelser i Danmark.
Vi glæder os over, at vores partnerskab med initiativet CBS Real Estate Club indtil videre har været en succes, hvor de unge viser stor interesse for de ejendomsspecifikke fag. Derfor håber vi således også, at aktørene i brachen fremover kan få gavn af de unges kompetencer, når de skal ud på arbejdsmarkedet.
DI Ejendom ser frem til samarbejdet, og til arbejdet for en uddannelsesretning rettet mod ejendomsbranchen.