10.12.25 Nyheder

Tak for et inspirerende medlemsmøde d. 26 november

DI Ejendom har netop afholdt medlemsmøde med fokus på de væsentligste politiske dagsordener og de fremtidige rammevilkår, der præger ejendomsbranchen. Tak til alle der deltog.

Se flere billeder

Ministerbesøg, boligpolitik, bygningsdirektiv og grøn omstilling var på agendaen, da DI Ejendom afholdte medlemsmøde d. 26 november. Der blev stillet skarpt på de væsentligste politiske dagsordener og de fremtidige rammevilkår, der præger ejendomsbranchen. Tak til alle der deltog.

Vi havde fornøjelsen af at byde By- og Landdistriktsminister Morten Dahlin velkommen til medlemsmødet, hvor han gav et indblik i de centrale initiativer i regeringens boligudspil. Ministeren fremhævede den gode og konstruktive dialog mellem DI Ejendom, DI og regeringen om de boligpolitiske initiativer. Vi ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med ministeren om at skabe rammevilkår, der både understøtter ambitionen om at øge boligmassen og fastholde en blandet by.

Herefter delte Ino Dimsits, adm. direktør i AKF Holding A/S, Solveig Rannje, ejendomsdirektør i Velliv Ejendomme, og Søren Stensdal, CEO i Stensdal Group A/S, deres perspektiver på, hvordan udspillet påvirker branchen i praksis, og hvilke områder der fortsat kræver politisk opmærksomhed.

Implementering af bygningsdirektiv og grøn omstilling i praksis

Alexander Severinsen Ulrich fra DI Byggeri satte fokus på EU’s krav til ejendomsbranchen - blandt andet i forhold til solceller på tage og ladeinfrastruktur til elbiler. Her understregede han, at det er afgørende, at elafgifter og elnettariffer tilpasses for at muliggøre en effektiv implementering af direktivet. Netop skabelsen af de rette incitamenter via relevant lovgivning er et centralt indsatsområde for DI Ejendom i det videre arbejde med direktivets implementering.

Johan Madsen, Head of Decarbonization i Urban Partners, påpegede, at kravene i bygningsdirektivet, herunder solcellekravene, udgør en væsentlig udfordring for eksisterende byggeri. Samtidig viste han, hvordan nybyggeri - som eksempelvis Ripple House fra Urban Partners - kan integrere klimavenlige materialer og løsninger, der skaber et bæredygtigt samspil med energisystemet. Ifølge Urban Partners betyder de nye klimakrav, at alle aktører inden for nybyggeri nu står over for nye og markante udfordringer, hvilket i stigende grad er blevet branchens nye normal.

Tak til alle deltagere for værdifulde inputs, der styrker vores arbejde med at forbedre vilkårene i ejendomsbranchen.

Marianne Fischer

Marianne Fischer

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3233
  • Mobil +45 5374 5580
  • E-mail mar@di.dk

Relateret indhold