Sundhed og pension
Sundhed
Alle medarbejdere omfattet af mejeribranchens overenskomster er omfattet af PensionDanmarks Sundhedsordning og ordningen "Hurtig Diagnose".
Læs mere om ordningen her
Ledere og funktionærer omfattet af overenskomstaftalen med Foreningen af mejeriledere og funktionærer skal registreres som tilknyttet ordningen ved, at virksomheden tilmelder medarbejderen. Det kan gøres her: www.pension.dk/virksomhed/sundhed. For disse medarbejdere, som ikke er omfattet af pensionsordningen, betaler virksomheden kr. 67,25 pr. måned. Der skal til PensionDanmark indberettes på koden 126.
Læs mere på PensionDanmarks hjemmeside www.pension.dk/virksomhed/sundhed.
Pension
Timelønsansatte og HK-medarbejdere
Samtlige timelønsansatte, funktionærlignende ansatte og funktionærer på kontor og laboratorieområdet er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningen i PensionDanmark.
Det aktuelle samlede pensionsbidrag pr. 1. juli 2012 for alle disse personalegrupper: 12,99%.
Af det samlede pensionsbidrag betaler virksomheden 2/3 og medarbejderen 1/3.
Bemærk 1: At der på Fællesoverenskomsten og Metal/El-overenskomsten skal lægges 0,15% til arbejdsgiverbidraget til sundhedsordningen.
Bemærk 2: At der på samtlige områder er undtagelser for seniorer og ansatte i fleksjob (se protokollater om dette i de respektive overenskomster).
Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer
Arbejdsledere, driftsledere og mejeribestyrere under overenskomsten med Foreningen af mejeriledere og funktionærer er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning hos AP Pension.
Pensionsbidraget er for medarbejdere ansat før 1. januar 2014:
- Alder op til 50 år: 15,00 pct. af lønnen
- Alder 50 år og over: 18,00 pct. af lønnen
For medarbejdere ansat efter 1. januar 2014:
- Alder op til 45 år: 12,99 pct. af lønnen
- Alder fra 45 - 49 år: 15,00 pct. af lønnen
- Alder 50 år og over: 18,00 pct. af lønnen
I alle tilfælde betaler arbejdsgiveren 2/3 og medarbejderen 1/3 af bidraget
Arbejdsgiver betaler desuden:
- 1,20 pct. af lønnen til forsikringsdækninger
- invalidepension 70 pct. af lønnen
- dødsfaldsbeløb 150 pct. af årslønnen (éngangsbeløb)
- kritisk sygdom 150.000 kr. (éngangsbeløb)
Ikke-medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer
For disse medarbejdere angiver aftalen mellem AP-Pension og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening følgende bidragssatser:
Ansat før 1. januar 2014:
- Alder op til 50 år: 15,00 pct. af lønnen
- Alder 50 år og over: 18,00 pct. af lønnen
Ansat efter 1. januar 2014:
- Alder op til 45 år: 12,99 pct. af lønnen
- Alder fra 45 - 49 år: 15,00 pct. af lønnen
- Alder 50 år og over: 18,00 pct. af lønnen
I alle tilfælde betaler arbejdsgiveren 2/3 og medarbejderen 1/3 af bidraget
Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at tilbyde pensionsordningen eller at betale præmien for invalidepension, dødsfaldsdækning og kritisk sygdom, som også kan tilbydes disse medarbejdere til egen betaling.