Aktiviteter

Vi ønsker at bidrage til udvikling for virksomhederne i det danske arbejdsmarked, derfor udvikler og fornyer vi løbende vores portefølje af aktiviteter og services.
Aktiviteterne spænder bredt - fra skræddersyede individuelle udviklingsforløb, til vores særlige backstage til gå-hjem-møder og kurser.

Det vil du ikke gå glip af

Folkemødet

Gå ikke glip af det årlige Folkemøde! Hvert år står vi i Fremstillinsindustrien klar med den grønne truck ved Allinge Havn. Her kan besøgende komme ind i trucken og opleve forskellige virksomheder. Temaet i år var "Fremstil fremtiden". Derudover blev der på Folkemødet 2019 sat stor fokus på FN’s 17 Verdensmål. Sæt allerede nu X i kalenderen den 11. -14. juni 2020 - så du er klar til Folkemødet i det nye år!

Backstage

Backstage er en særligt eftertragtet aktivitet, hvor medlemmer af Fremstillingsindustrien og Industriens Arbejdsgivere i København tager på besøg hos en af vores mange medlemsvirksomheder og kommer helt ind i maskinrummet. Vi ønsker at give vores medlemmer indblik i virksomheder, som har markeret sig i branchen, og som har arbejdet aktivt med at forbedre sig på en række parametre. Læs mere om Backstage og se, hvornår næste arrangement afholdes!

Medlemsdag

Årets sociale højdepunkt i Fremstillingsindustrien er vores Medlemsdag. Her sætter vi alle vores medlemmer og deres ægtefæller i stævne til en festlig og social weekend. Hensigten med medlemsdagen er at skabe positive relationer blandt vores medlemmer, skabe et pusterum fra den ofte hektiske hverdag og lægge fundamentet til et udbytterigt netværk. Medlemsdagen byder på fagligt oplæg, kulturel oplevelse, festmidag og underholdning. Vi håber at se dig 2020!

Hannover messen 2020 - Engineered Parts and Solutions

Hannover messen er verdens førende industrimesse, med fokus på automation, energi og generel underleverandørproduktion til kunder i hele verden. Messen er den bedste mulighed for at udvide din kundehorisont og styrke dit netværk. Sæt allerede nu X i kalenderen den 20.04.20 - 24.04.20 - så du er klar til Hannover i det nye år!

HI Tech & Industry Scandinavia

Kom med på fællesstand på HI Industri 2019. HI Tech & Industry Scandinavia, 1. - 3. oktober 2019 i MCH Messecenter Herning - Skandinaviens teknologi- og industrimesse. HI har i fem årtier været det foretrukne mødested for viden, handel og netværk. Med digitaliseringen vokser industriens berøringsflader sammen med en hidtil udset hastighed.

Elmia Subcontractor

Benyt muligheden for at markedsføre din virksomhed på Nordeuropas største messe for underleverandører: Elmia Subcontractor, 12. - 15. november 2019, Jönköping, Sverige. Udstil på den danske fællesstand på Elmia Subcontractor! Med en samlet eksport på 123,8 mia. kr. er Sverige et af Danmarks største eksportmarkeder og et af de vigtigste eksportmarkeder for danske SMV-virksomheder.

Kommende aktiviteter
Kontakt

Annette Flies

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3331
  • Mobil +45 2128 9026
  • E-mail anf@di.dk