07.05.20 FFI IndustriNews

Erhvervslivet står til at miste mindst 180 mia. kr. i eksportmarkeder

Danmarks eksportmarkeder er hårdt ramt | Sæt X i kalenderen | Ugens virksomhed: BJ-Gear A/S

 

Danmarks eksportmarkeder er hårdt ramt
En rundspørge blandt DI’s medlemmer, foretaget i april, viser, at erhvervslivet forventer at miste mindst 180 mia. kr. i eksportindtægter alene i 2020. "Det er i allerhøjeste grad udviklingen på Danmarks eksportmarkeder, der har betydning for, hvor hårdt Danmark rammes", siger DI's direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Sæt X i kalenderen
Vi vil lige minde medlemmerne af Fremstillingsindustrien om, at det stadig er muligt at tilmelde sig den årlige generalforsamling, som afholdes den 29. maj på Comwell Kolding. Tilmeld dig via den nye app FFI Update eller på ffi.di.dk. Hvis vi mod forventning ikke kan afholde mødet fysisk, bliver det en virtuel generalforsamling.

Ugens virksomhed: Bj-Gear A/S
Denne uges virksomhed er BJ-Gear A/S fra Skanderborg. Corona-krisen påvirker gearproducenten på både godt og ondt. En del af deres forretning kører kortvarigt på allerhøjeste blus med produktion i døgndrift, hvilket på kort sigt kompenserer for virksomhedens øvrige nedgang som følge af COVID-19.