25.02.21 FFI IndustriNews

Kom med til Circular City Week i New York

Fremtiden for cirkulære løsninger | Skab værdi med modularisering | Ugens virksomhed: Polytech A/S

 

Fremtiden for cirkulære løsninger
DI’s kontor i New York holder den 22-28 marts 2021 en uge lang festival, der samler internationale aktører for sammen at diskutere fremtiden for cirkulære løsninger. Ugen giver dig og din virksomhed en unik mulighed for at positionere sig på det amerikanske marked. I 2021 bliver festivalen virtuel, og giver derfor flere danske virksomheder mulighed for at deltage og lade sig inspirere. Hør mere her:

Skab værdi med modularisering
Vidste du, at modularisering kan gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig? Kom til et spændende inspirationsmøde, hvor du bliver klogere på, hvad modularisering egentligt er, og får konkrete værktøjer til at arbejde med at modularisere din virksomhed. Møderne afholdes tre gange i løbet af foråret, og du kan være med, når det passer dig. Første gang er 2. marts fra 8:30 til 10:30. Lyder det som noget for dig, så klik ind på di.dk under kurser, hvor du kan tilmelde dig helt gratis.

Ugens virksomhed: Polytech A/S
Ugens virksomhed er Polytech A/S, der har hovedsæde i Bramminge. PolyTech er vindindustriens førende udviklings-, test-, produktions- og servicevirksomhed. Vi har besøgt CEO Mads Kirkegaard til en snak om produktionsdanmark. Hør med her: