31.08.21 FFI IndustriNews

Hent første afsnit af Fremstillingsindustriens podcast nu

Fremstillingsindustriens podcast | Årsdag: Digitalisering som konkurrencefaktor | Arbejdsmiljø Topmøde 2021

 

Fremstillingsindustriens podcast
Vi starter dagens IndustriNews med at dele nyheden om, at vi har taget hul på et helt nyt lydunivers – Fremstillingsindustriens podcast. Vi kommer til at dykke ned i forskellige udfordringer, og sammen med fagpersoner og virksomheder belyser vi aktuelle temaer, der er interessante for produktionsindustrien. Vi har optaget første afsnit, som bliver en del af serien EUROPA – INDUSTRIENS MARKEDSPLADS. Du kan hente den i App Store eller Google Play Store ved at søge på Fremstillingsindustrien.

Årsdag: Digitalisering som konkurrencefaktor
Glæd jer til Fremstillingsindustriens årsdag den 16. september på Munkebjerg Hotel i Vejle. Den fremtidige konkurrenceevne handler ikke kun om grøn omstilling, men også om digitalisering, som ligeledes kan bidrage til at nå vores klimamål. Dagen byder også på en række andre spændende oplæg omkring Danmarks førerposition indenfor digitalisering. Du tilmelder dig dagen på ffi.di.dk eller app-en. Dagen er kun for medlemmer af Fremstillingsindustrien.

Arbejdsmiljø Topmøde 2021
Kom med til årets arbejdsmiljøbegivenhed, når Arbejdsmiljø Topmødet afholdes d. 27. oktober 2021 i Odense Congress Center. Arrangementet er rettet mod medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen i industrivirksomheder, og der opfordres til, at virksomhederne deltager med både A- og B-side-repræsentanter fra arbejdsmiljøorganisationen. Dagen rummer masser af interessante talere på hovedscenen samt specifikke sessioner, hvor der er fokus på specifikke områder indenfor arbejdsmiljø. Deltagelse er gratis, og du tilmelder dig ved at søge på Arbejdsmiljø Topmøde 2021.

Relateret indhold