10.08.20 Fremstillingsindustrien Nyheder

Fremstillingsindustriens omsætning på retur under coronakrisen

KONJUNKTURBAROMETER JULI 2020

De danske metal- og maskinproducenters omsætning gik tilbage med 6,7 pct. i coronakrisens første måneder sammenlignet med samme periode året før. Omsætningen faldt på både hjemme- og eksportmarkederne. Tilbagegangen kommer efter, at metal- og maskinproducenternes omsætning satte rekord i 2019.

Omsætningen for metal- og maskinproducenterne var i perioden fra marts til maj 2020 64,5 mia. kr. i løbende priser, svarende til 258 mia. kr. på årsniveau. Sammenlignet med omsætningen i samme periode året før er det en tilbagegang på 6,7 pct. Omsætningen er på sit laveste niveau siden 2. kvartal af 2018, og 6,5 pct. lavere end niveauet i de tre måneder op til coronakrisen.

Læs analysen

LÆS OGSÅ..

> Om de blandede resultater på eksportmarkederne

> Hvordan syv ud af otte underbrancher har lavere indenlandsk salg

> Beskæftigelsestal der endnu er påvirket af coronakrisen.   

SE OG LÆS HELE ANALYSEN  HER.

KORT OM METODE

Analysen repræsenterer ca. 1.700 af DI’s medlemsvirksomheder fra Fremstillingsindustrien og Industriens Arbejdsgivere i Danmark, primært inden for metalbranchen. Målt på antal virksomheder er langt hovedparten mindre og mellemstore metal- og maskinproducenter.

Skrevet af:

Simone S. Nielsen