Kørepladernes konge startede op ved et tilfælde
Virksomheden E. Trasborg A/S blev grundlagt på en long John, men råder i dag over 60 lastbiler og så mange køreplader, at de kan nå fra København til Prag. Vi har besøgt den familieejede virksomhed, hvor 4. generation står klar i kulissen.
Oprindeligt gjorde E. Trasborg A/S sig mest i metalskrot, som grundlæggeren, Einar Trasborg slog sig på inden 2. verdenskrig, hvor han samlede ind cyklende på sin long John.
I dag er virksomheden vokset og omfatter nu 85 medarbejdere, 60 lastbiler og aktiviteter i både Danmark, Sverige og Norge.
ATL har slået vejen forbi medlemsvirksomheden E.Trasborg A/S i Herlev, hvor adm. direktør Kurt Trasborg byder inden for.