Bliv medlem af ATL

Bliv en del af fællesskabet og få seneste viden, rådgivning, politisk indflydelse og kontante fordele for din virksomhed.

ATL – Transportens arbejdsgivere
– det rigtige valg!

ATL er landets største arbejdsgiverforening inden for logistik og vejgodstransport og vi forhandler den førende overenskomst på området med 3F Transport, den såkaldte ATL-overenskomst.

Vi tilbyder altid nyeste viden, hjælp og rådgivning om overenskomst og personalejura, køre-og hviletid, farligt gods, arbejdsmiljø m.m.

Et medlemskab af ATL er også et medlemskab af Dansk Industri (DI), der er landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Tilsammen et stærkt fællesskab bygget på viden og erfaring fra over 900 medlemmer inden for godstransport og over 20.000 andre virksomheder inden for dansk erhvervsliv.

  1. Personalejuridisk support

    Vi rådgiver om arbejdstid, løn, tillæg og andre regler i overenskomsten. Derudover kan du trække på vores rådgivning om alt fra ansættelse og afskedigelse til regler om bl.a. barsel, ferie og sygdom.

  2. Hjælp til transportlovgivningen

    Vi rådgiver og hjælper med gældende regler for blandt andet køre- og hviletid og farligt gods. Sammen med DI Transport tager vi også sager op hos myndighederne inden for transportområdet både i Danmark og EU.  

  3. Kurser, der styrker

    ATL Academy tilbyder et stort udvalg af kurser, der giver viden, inspiration, værktøjer og netværk. Vi udbyder kurser i alt fra overenskomster, arbejdsmiljø, ledelse, personalejura, ESG og bæredygtighed, køre- og hviletidsregler og meget mere.

  4. Politisk indflydelse

    I ATL arbejder vi tæt sammen med DI Transport, der arbejder på at skabe de bedst mulige rammer for transporterhvervet. Det gælder bl.a. områder som afgifter, kontrolregler, modulvogntog, grøn omstilling og infrastruktur. 

  5. Altid opdateret

    Få de vigtigste nyheder om forhold i branchen og råd om personalejura direkte i din mailboks. 

  6. Hjælp til ESG og bæredygtighed

    Få adgang til en bred vifte af viden, værktøjer, netværk og kurser om rapportering af bæredygtighed og arbejdet med ESG i din virksomhed.

    Transportens ESG-kit

Medlemsfordele

1. Få hjælp til alt på personaleområdet

Den toneangivende arbejdsgiverforening
ATL forhandler den største og mest toneangivende overenskomst i branchen, der også har betydning for en række andre overenskomster inden for vejgods transporten. 

Som medlem hos ATL og DI er du derfor altid sikker på at få de rigtige svar om alle overenskomster, hvad enten spørgsmålet handler om lønninger, opsigelsesvarsler, arbejdstid eller noget helt fjerde. 

Som led i vores service holder vi kurser om overenskomsten samt kurser om arbejdstid, hvor vi kan nå  helt i dybden med alle detaljerne.

Spar på advokatregningen
Som medlem hos os har du adgang til landets største og bedste personalejuridiske afdeling, og du slipper derfor for at købe advokatbistand ”ude i byen”. Vores jurister er altid opdateret på nyeste viden og lægger vægt på at give klare svar, hvad enten det handler om arbejdstid, løn, tillæg, overarbejde, ansættelse og opsigelse m.v.

Vi hjælper med at undgå fagretlige sager og få løst uenigheder, inden de udvikler sig. Og når behovet opstår, fører vi sager både i det fagretlige system og ved domstolene.

Få styr på dokumenterne
Som medlem i ATL har du fri adgang til en lang række digitale værktøjer, der kan spare jer for tid og kræfter i hverdagen. Det gælder f.eks. digitale ansættelseskontrakter, der er skræddersyet til din virksomhed, 120-dages beregner (vedr. sygdom for funktionærer) samt en lang række personalepolitikker. På den måde kan I sikre, at I altid bruger blanketter, og udarbejder kontrakter og politikker, der er opdaterede efter gældende standard.

Få styr på arbejdsmiljøet
Som arbejdsgiver bliver du stillet over for et hav af regler og krav på arbejdsmiljøområdet, blandt andet fra Arbejdstilsynet. Vi hjælper jer med at få styr på jeres arbejdsmiljø, så I kan koncentrere jer om kerneforretningen – og bruge mindre tid på sygefravær og rekruttering, der kan koste dyrt.

Som medlem kan du bl.a. få hjælp til:

  • Arbejdsskader: Ulykker, erhvervssygdomme og erstatning.
  • Hjælp til at undgå urimelige påbud og bøder.
  • Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde: Trivsel, stress og samarbejdsaftalen.
  • Fysisk arbejdsmiljø: Arbejdsrum, ergonomi, kemi og maskinsikkerhed.
  • Gode råd om arbejdspladsvurdering (APV).
2. Den bedste hjælp til transportlovgivningen

Som medlem af ATL og DI kan du altid trække på vores dygtige konsulenter i Transportrådgivningen.

Du kan både få konkret rådgivning og hjælp om gældende regler, som f.eks. køre- og  hviletid og farligt gods. Samtidig kan du altid trække på vores politiske konsulenter i DI Transport, der hurtigt tager sager og problemer op med forskellige myndigheder inden for transportområdet, som f.eks. Politiet og Færdselsstyrelsen.

Undgå bøder for brud på køre- og hviletid 
Som vognmand ved du, at der er regler for køre- og hviletid. Men kender du alle  reglerne for betjening af takografen og de oplysninger, der registreres? Og hvad med  reglerne for installering og eftersyn, som skal foretages af autoriserede værksteder?

Hos os får du korrekt og opdateret rådgivning om køre- og hviletid og det mobile 
arbejdstidsdirektiv, som vi afholder kurser og medlemsmøder om.  Vi rådgiver også om, hvordan I kan formidle reglerne til jeres chauffører – og sikre, at de overholder dem. Vores konsulenter kommer meget gerne forbi jer til en snak om emnet. 

Har I styr på sikkerheden? 
Manglende viden om farligt gods kan udgøre en risiko for jeres virksomhed. Bøder koster nemlig på bundlinjen, og gods, der håndteres forkert, kan være en sikkerhedsrisiko for jeres medarbejdere og materiel. Omvendt kan den rette viden åbne for nye muligheder for virksomheden. 

Hos ATL har vi certificerede sikkerhedsrådgivere, som I kan trække på. Vi rådgiver om alle reglerne, og vejleder bl.a. i, hvordan farligt gods fastgøres og håndteres, hvordan transporter skal dokumenteres, og hvad der gælder, når farligt gods skifter transporttype.

3. Kurser der styrker virksomheden

Det kan være svært at trække en halv eller hel dag ud af kalenderen til et kursus. Derfor gør vi en dyd ud af, at vores kurser altid erskræddersyet til branchen og tager fat om de problemstillinger, vores medlemmer møder i hverdagen.

Vores kursuskatalog omfatter bl.a.:

  • Ansættelsesret
  • Det mobile arbejdstidsdirektiv
  • Arbejdsmiljø
  • ATL/3F overenskomsten
  • Rekruttering af international arbejdskraft
  • Ledelse og HR
  • Farligt gods

På vores kurser vil I møde andre kolleger fra branchen. Det gælder også på vores modulopbyggede lederuddannelse, som vi har udviklet i samarbejde med DI’s eksperter i ledelse. 

Se alle kursus- og netværkstilbud

4. Du får indflydelse på Christiansborg

ATL arbejder tæt sammen med DI Transport, der arbejder på at skabe de bedst mulige rammer for transporterhvervet. Det gælder bl.a. på områder som afgifter, kontrolregler, modulvogntog, grøn omstilling og infrastruktur.

DI Transport og ATL arbejder bl.a. sammen for følgende:

  • At der skal sikres rammevilkår og infrastruktur, der gør det muligt at gennemføre en grøn omstilling af branchen.
  • At km-afgiften skal droppes og afløses af f.eks. en stigning i dieselafgiften.
  • Kortere sagsbehandlingstider hos myndighederne vedr. kørekort og tilladelser.
  • Mere rimelige bøderegler inden for køre- og hviletid og arbejdstidsdirektivet – og en hævelse af bagatelgrænsen.
  • En bedre og mere bæredygtig udnyttelse af kapaciteten, når det bl.a. gælder længde og vægtdimensioner på køretøjer.
5. Hjælp til lærlinge

Som medlem af ATL kan du få rådgivning om reglerne for at indgå en uddannelsesaftale med en lærling. Vi rådgiver om alt vedrørende lærlingeforholdet – også hvis der måtte opstå problemer. Og du kan blive en del af DI’s populære lærepladsnetværk.

Hvis I er omfattet af ATL-overenskomsten, har I samtidig mulighed for at få støtte til en række udgifter i forbindelse med chaufførlærlingens uddannelse. Det gælder bl.a. en lærlingebonus på 10.000 kr., som I får, når en chaufførlærling har bestået svendeprøven.

6. Medlem af DI – en stærk partner

Som medlem af DI bliver du medlem af et stærkt netværk, der består af 10 branchefællesskaber, 100 medlemsforeninger og 19 regionalforeninger.

Gennem DI får I adgang til en lang række tilbud, såsom:

  • Viden og inspiration til at arbejde med rapportering om bæredygtighed (ESG)
  • Rekruttering af international arbejdskraft
  • Bestyrelsesarbejde
  • Etablering af virksomhedsaktiviteter i udlandet
  • Affaldspolitik
  • Miljøpolitik
  • Offentlig-privat samarbejde

Du tilknyttes automatisk den DI-regionalforening, som din virksomhed hører til geografisk. I DI’s regionalforening kan du tage lokale og regionale udfordringer op. Det kan f.eks. være problemer med lokal infrastruktur, lokal rekruttering af arbejdskraft, uddannelser i lokalområdet og kommunal sagsbehandling.

Du kan også gøre brug af en lang række tilbud fra DI’s branchefællesskaber inden for f.eks. handel, byggeri, fødevarer og energi.

“Vi bruger blandt andet ATL og DI til personalejuridisk bistand. Vi får altid sikker og hurtig rådgivning. Det er en stor hjælp i dagligdagen.” J. Nørgaard Petersen
Direktør Jesper Nørgaard Petersen
“ATL har været en stor hjælp i forbindelse med rådgivning om farligt gods, hvor der er mange regler der skal tages højde for. Når jeg kontakter ATL, får jeg altid et forklarende, uddybende svar.”” HT Transport
Daglig leder Brian Refsing
“Jeg er altid sikker på at få hurtig og professionel hjælp til f.eks. køre- og hviletid fra ATL. Når du henvender dig til ATL, ved du, at der sker noget hurtigt” HT Transport
Daglig leder Brian Refsing

FAQ om medlemskab

Hvad koster det at være medlem af ATL?

 Forening

Lønsum i 2025 (%)

Årligt kr.

ATL

0,035

min. 500 kr.

DI*

0,24

min. 6.028 kr.

I alt

0,275

min. 6.528 kr.

*Medlemskab i ATL forudsætter medlemsskab i DI. Læs mere om medlemsskab i DI.

Kontingentet betales ud fra oplysninger om lønsummerne i det sidste kalenderår.

Nystartede/ nyoptagne virksomheders kontingent beregnes på grundlag af virksomhedens anslåede lønsummer. Disse reguleres efterfølgende på grundlag af de faktiske lønsummer i de første fire medlemskvartaler.

Medlemsindflydelse

ATL's medlemsvirksomheder har direkte indflydelse på valget af ATL's ledelse, idet alle medlemsvirksomheder er direkte medlem af ATL og derfor kan møde frem på ATL's generalforsamling eller lade sig repræsentere ved fuldmagt.

Det direkte medlemskab betyder også, at medlemsvirksomhederne henvender sig direkte til ATL, hvis de har problemer, som ATL skal tage sig af.

Informationer fra ATL tilgår den enkelte medlemsvirksomhed direkte, så kommunikationsvejen bliver kortest mulig.

Hvem kan være medlem af ATL?

Medlemskab i ATL forudsætter medlemskab i DI. Læs mere om medlemskab i DI.

ATL spænder bredt inden for transport og logistik-branchen og inkluderer blandt andet virksomheder inden for følgende områder:

  1. Vognmandsvirksomheder: Specialiseret i vejtransport af gods og varer.
  2. Logistikvirksomheder: Tilbyder tjenester inden for lagerstyring, distribution og forsyningskædeoptimering.
  3. Speditionsfirmaer: Beskæftiger sig med tilrettelæggelse og koordinering af transportopgaver. 
  4. Bus- og turistvirksomheder: Tilbyder persontransport og turisttjenester.
  5. Pakkedistributører: Specialiseret i forsendelse og levering af pakker og post.
  6. Affaldstransportører: Håndterer transport af affald og genbrugsmateriale.
  7. Specialtransportvirksomheder: Tilbyder transporttjenester til særlige formål, såsom tunge eller store laster.

Er du i tvivl om hvorvidt din virksomhed vil høre til i ATL, så tøv ikke med at række ud til os på atl@di.dk.

Hvad skal jeg gøre for at blive medlem af ATL?

Ønsker du at være medlem af ATL, skal du blot sende udfylde vores formular her: Meld dig ind i ATL

Eller du kan sende en mail til atl@di.dk eller ringe til os på +45 4061 2007.

Så vil vi sørge for alt det praktiske. Straks herefter kan du gøre brug af vores aktiviteter og services.