Kursus

Ansættelse fra A-Z

Er det ulovligt at afskedige gravide eller barslende medarbejdere? Hvad skal man være særligt opmærksom på i forhold til afskedigelse ved sygdom? Og hvad hvis medarbejderen er handicappet? Få svar på disse spørgsmål og mange flere til dette ATL-kursus.

Der er mange udfordringer i arbejdet med HR og personalejura, og det kan blive dyrt ikke at kende reglerne. På dette kursus gennemgås de væsentligste forhold, man skal være opmærksom på, når man skal ansætte og afskedige funktionærer og medarbejdere på ATL-overenskomsten.

Vi ser blandt andet på

  • Advarsler
  • Ansættelsesbeviser
  • Ansættelsesproceduren
  • Arbejdsskader
  • Bortvisninger
  • 120-dages reglen
  • Ledelsespligten - også i forhold til arbejdsmiljøloven
  • Saglighed i opsigelsen

Du vil også få indsigt i nyere retspraksis og lovmæssige tiltag af ansættelsesretlig betydning. Herudover vil du få udleveret relevant materiale som eksempelvis skabeloner til skriftlige advarsler og opsigelser, som du kan bruge i den praktiske hverdag i virksomheden.

Kurset er ikke et overenskomstkursus, men et grundlæggende personalejuridisk kursus. Vær opmærksom på, at der løbende sker væsentlige ændringer i love og regler inden for ansættelse og afskedigelse. Selvom du tidligere har deltaget, kan du derfor med fordel genopfriske din viden på dette kursus.

Kurset henvender sig til

Nye og rutinerede arbejdsledere, HR-medarbejdere og andre administrative medarbejdere. Kurset er tilrettelagt således, at deltagerne opnår en allround opkvalificering inden for ansættelsesretten.

Afbudspolitik

Alle tilmeldinger til arrangementet afmeldes uden omkostninger, når det sker 3 arbejdsdage, før arrangementet afvikles. Sker afmelding mindre end 3 arbejdsdage, før arrangementets afvikles, og/eller en deltager udebliver fra deltagelse, pålægger ATL et gebyr på kr. 500,- ekskl. moms for halvdagskurser og kr. 1000,- ekskl. moms for heldagskurser. Dette uanset årsagen til afbuddet.  Gebyret dækker vores afholdte omkostninger til forplejning, lokaleleje, administration m.m. Afmelding skal ske skriftligt via mail til atl@di.dk og skal være os i hænde senest kl. 12.00 på dagen for den angivne frist.

Susanne Linhart

Chefkonsulent

  • Mobil: +45 2228 8475
  • Direkte: +45 3377 4847
  • E-mail: sli@di.dk
Pia Thessen

Pia Thessen

Forenings- og Personalejurisk koordinator

  • Direkte +45 3377 3698
  • Mobil +45 2085 7447
  • E-mail pith@di.dk