Farligt Gods - Kursus for administrativt personale (ADR kapitel 1.3)
Bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods kræver, at alle, der medvirker til vejtransport af farligt gods, skal uddannes i henhold til ADR-bestemmelserne. Det gælder bl.a. personale, der disponerer kørsel, har chaufførkontakt og udfylder transportdokumenter, samt chauffører der transporterer farligt gods emballeret i begrænset mængde og farligt gods under frimængden. Få styr på regler og bekendtgørelser på dette ATL-kursus.
Men har du også tænkt på, at god og præcis viden om transporterne samtidig kan øge jeres muligheder for at rådgive kunderne? Og at I kan spare tid i planlægningen, fordi alle relevante personer kender kravene? Alt sammen kan give større kundetilfredshed og være en gevinst for forretningen.
Kurset opfylder de krav, der stilles i ADR–konventionen kapitel 1.3 og omhandler specifikt følgende forhold:
- GRUNDUDDANNELSE
Du bliver bekendt med de generelle administrative bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods ad vej. - FUNKTIONSSPECIFIK UDDANNELSE
Du bliver uddannet i reglerne vedrørende transport af farligt gods ad vej i et omfang, som modsvarer administrative opgaver og ansvarsområde. - SIKKERHEDSUDDANNELSE
Du bliver uddannet i risici og farer forbundet med farligt gods. Vi tager desuden højde for uddannelseskravene i kapitel 1.10 vedrørende sikring af farligt gods.
Indhold
Kursets indhold er afstemt i henhold til gældende lovgivning, og har følgende emner:
- Farligt gods lovgivningen
- Ansvar
- Identifikation af farligt gods
- Begrænsede mængder
- Undtagne mængder
- Frimængder
- EQ
- Transportdokumentation, samt øvrig krævet dokumentation
- Afmærkning og påskrifter
- Af- og pålæsning, håndtering, stuvning og adskillelse m.m.
- Forholdsregler ved uheld og hændelser, alarmplaner, sikringsplaner
Særlige forhold
Da dette kursus henvender sig til adminitrativt personale, vil der dermed bruges mere tid på at gå i dybden inden for dette område, da vi vil inddrage situationer fra kursisternes dagligdag. Der kræves ingen særlige forkundskaber for at deltage på kurset.
Efter kurset vil du være i stand til at arbejde i overensstemmelse med procedurerne for sikker håndtering af farligt gods, ligesom du vil have viden om, hvordan man sammen med det øvrige personale optræder i nødsituationer.
Der udstedes bevis for gennemført uddannelse i henhold til ADR kapitel 1.3.
Kurset henvender sig til
Alle ansatte i virksomheden, der er beskæftiget med disponering, kundekontakt og kontakt til chauffører, lager m.m., samt øvrige opgaver i forbindelse med transport af farligt gods. Er du ansat som administrativt personale, og beskæftiger du dig med vejtransport af farligt gods, er dette kursus et krav i henhold til ADR kapitel 1.3.
Afbudspolitik
Alle tilmeldinger til arrangementet afmeldes uden omkostninger, når det sker 3 arbejdsdage, før arrangementet afvikles. Sker afmelding mindre end 3 arbejdsdage, før arrangementets afvikles, og/eller en deltager udebliver fra deltagelse, pålægger ATL et gebyr på kr. 500,- ekskl. moms for halvdagskurser og kr. 1000,- ekskl. moms for heldagskurser. Gebyret dækker vores afholdte omkostninger til forplejning, lokaleleje, administration m.m. Afmelding skal ske skriftligt via mail til atl@di.dk og skal være os i hænde senest kl. 12.00 på dagen for den angivne frist.
Underviser
Claus Turn Jensen
Chefkonsulent
- Mobil: +45 2762 3108
- Direkte: +45 3377 3627
- E-mail: cltj@di.dk