ATL’s årsdag 2026
Hvordan kan danske transportvirksomheder navigere, når verdensbilledet er præget af hastige forandringer, internationale spændinger, cybertrusler og stigende kamp om arbejdskraft? Det er omdrejningspunktet for vores årsdag, "På vej videre i en usikker verden".
ATL – Transportens Arbejdsgivere afholder generalforsamling og efterfølgende årsdag på Hindsgavl Slot i Middelfart. Vi samler branchens aktører til en dag fyldt med inspiration, videndeling og networking.
Et stærkt program med aktuelle oplægsholdere
Årets program byder på spændende oplæg, hvor branchens centrale udfordringer og muligheder bliver belyst af eksperter inden for både sikkerhed, transport, økonomi og trends.
Tidligere efterretningsofficer Jacob Kaarsbo giver et indblik i den aktuelle sikkerheds- og trusselsudvikling, mens journalist Steffen Kretz sætter fokus på USA’s aktuelle tilstand og dens betydning for dansk erhvervsliv og transport. Jeppe Engell, DI’s ekspert inden for cybercrime og beredskab, deler råd om, hvordan transportvirksomheder kan beskytte sig mod digitale trusler. Trendforsker Julia Lahme taler om motivering og udvikling af medarbejdere med fokus både på de unge og seniorerne. DI’s cheføkonom Allan Sørensen giver sit bud på udsigterne for dansk økonomi. Under middagen vil politisk kommentator Hans Engell gøre status over dansk politik.
I løbet af årsdagen uddeler vi også Transportens Lærepladspris og hylder modtageren af Transportens Lærlingepris.
Middag og networking
Årsdagen er samtidig en god mulighed for at mødes med kolleger i branchen under uformelle former. Det gælder ikke mindst, når vi slutter med netværk og middag.
Brug for overnatning
Har du brug for overnatning i forbindelse med arrangementet, er der indgået en særlig aftale med Hindsgavl Slot. Som deltager kan du booke værelse til en fordelagtig aftalepris via dette link: Book værelse til aftalepris. Bemærk, at booking til aftaleprisen skal ske senest mandag den 10. august kl. 12.00. Herefter vil det fortsat være muligt at kontakte Hindsgavl Slot direkte for at høre om ledige værelser – dog til gældende dagspris.
-
-
Kl. 10.00 - 11.30 Generalforsamling (for ATL-medlemmer)
-
Kl. 11.30 - 12.30 Frokost
-
Kl. 12.30 - 17.30 Årsdag med oplæg, paneldebatter og prisuddeling.
-
Kl. 17.30-18.30 Drinks og netværk
-
Kl. 18.30 Middag og underholdning
-
Programmet vil løbende blive opdateret med flere detaljer.