ATL overenskomstkursus
På dette kursus får du en grundig gennemgang af ATL/3F-overenskomsten sammen med de afgørelser og tolkninger af overenskomsten, som hele tiden kommer frem.
Vi gennemgår arbejdstidsregler og de forskellige ansættelsesformer, herunder fuldløns- og timelønsansættelse, ligesom du på kurset får kendskab til almindelig ansættelsesret. Tilsvarende gennemgår vi reglerne for opsigelse, betaling af fridage og sygedage, ferie osv.
Kurset sigter på ansættelse og aflønning af den nationale chauffør, eksportchaufføren, flyttemedarbejderen og lager/terminalarbejderen.
Med ATL’s Overenskomstkursus er du godt klædt på til at kunne træffe de rigtige afgørelser i det daglige arbejde med overenskomsterne, og dermed undgå de tvister som kan opstå. Som et godt referenceværktøj får du på kurset udleveret kopi af den præsentation, der bliver gennemgået.
Tid og sted
- 31. maj kl. 08:30 - 16:30 - Afholdt
Middelfart - 7. juni kl. 08:30 - 16:30 - Afholdt
Middelfart - 14. juni kl. 08:30 - 16:30 - Afholdt
Ringsted - 13. september kl. 08:30 - 16:30
Aarhus V - 13. november kl. 08:30 - 16:30
Roskilde
Kurset HENVENDER SIG TIL
Nye og rutinerede arbejdsledere, HR-medarbejdere og andre administrative medarbejdere, som har brug for en indføring eller opdatering i de grundlæggende regler i ATL’s overenskomster.
Underviser Henrik Christensen giver en kort introduktion til ATL's overenskomstkursus.
Afbudspolitik
Alle tilmeldinger til arrangementet afmeldes uden omkostninger, når det sker 3 arbejdsdage, før arrangementet afvikles. Sker afmelding mindre end 3 arbejdsdage, før arrangementets afvikles, og/eller en deltager udebliver fra deltagelse, pålægger ATL et gebyr på kr. 500,- ekskl. moms for halvdagskurser og kr. 1000,- ekskl. moms for heldagskurser. Dette uanset årsag til afbuddet. Gebyret dækker vores afholdte omkostninger til forplejning, lokaleleje, administration m.m. Afmelding skal ske skriftligt via mail til atl@di.dk og skal være os i hænde senest kl. 12.00 på dagen for den angivne frist.