Kursus

”Ingen kommentarer” – skræmmer ikke journalisten væk!

Har du prøvet at blive ringet op af en journalist og få spørgsmål, du ikke var forberedt på? Og har du styr på, hvordan du skal håndtere situationen, hvis jeres virksomhed pludselig bliver centrum for mediernes bevågenhed?

MEDIEKURSUS FOR EJERE OG TALSPERSONER

Uanset om du selv tager kontakt til medierne med din virksomheds budskab, eller medierne kontakter dig med en kritisk historie, har det altafgørende betydning for dig og din virksomhed, at dit budskab er klart og tydeligt, og at du altid viser den bedste side af dig selv.
 
Som talsperson er du yderste fortrop, og din fremtoning og udtalelser er virksomhedens ansigt udadtil. Derfor er det alfa omega, at du kender dine rettigheder, og at du kan fortælle dit budskab klart og præcist, når medierne vil have en hurtig kommentar til tv, radio, aviser eller sociale medier.
 
Det er det, vi kommer omkring på dette mediekursus, hvor du gennem praktiske interviewøvelser får redskaber til, hvordan du kommunikerer skarpt og præcist, og hvordan du så vidt muligt kan flytte journalister og pressefolk fra at være modspillere til at blive medspillere.
 
Der er tale om et 1-dags kursus, hvor vi i et trygt og roligt miljø laver praktiske interviewøvelser og giver dig pondus til at præsentere din virksomhed i medierne. På dagen vil du blive interviewet til kamera ad flere omgange, hvor du skal planlægge og forholde dig til en realistisk situation, som den kunne udspille sig for dig.
 
På mediekurset lærer du om:
• Mediernes arbejde – sådan tackler du interviewsituationen
• Journalisten – hvad tænker han/ hun, og hvordan arbejder mediefolk?
• Grundlæggende kendskab til interviewteknik
• Træning i at udvælge og fastlægge budskaber ud fra realistiske scenarier/ situationer
• To interviewrunder til kamera
• Liste med konkrete tips og tricks udsendes efter kursets afholdelse
 

Kurset henvender sig til:

Kurset henvender sig til dig, der er ejer, administrerende direktør eller på anden måde fungerer som talsmand for jeres virksomhed.

Underviser

Mie Rasmussen har sin egen kommunikationsvirksomhed MirKom, hvor hun rådgiver virksomheder og organisationer i at finde deres budskab og få det ud til kunder og medarbejdere, medier og offentligheden. MirKom rådgiver blandt andet produktionsvirksomheder og kunder indenfor detailbranchen. Mie har en baggrund som journalist foran og bag mikrofonen i radio og tv. Hun trækker på erfaring fra 15 år som journalist på DR og TV2 på blandt andet TV 2 Nyhederne, DR Nyheder, Radioavisen, P3 og Aftenshowet.

Mie Rasmussen

MirKom

Sanne Trasborg

Sekretær

  • Direkte +45 3377 4724
  • Mobil +45 3016 6551
  • E-mail satr@di.dk