ATL's HR-netværk
Er du HR professionel i transport- og logistikbranchen og søger du sparring om både HR-drift og udvikling af HR-funktionen? Så bliv en del af netværket, som tager afsæt i branchens særlige udfordringer og styrk HR’s rolle som en værdiskabende partner for forretningen.
I dette netværk møder du andre HR professionelle fra transport- og logistikbranchen, som arbejder med både den daglige HR-drift og udviklingen af HR-funktionen.
HR-funktionen spænder bredt, og i netværket får du mulighed for at dele erfaringer og få sparring på aktuelle problemstillinger – fra personalejura og medarbejdertrivsel til nye krav, teknologier og udviklingen af HR-området.
Netværksmøderne tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, der fylder i HR-funktionen lige nu. Gennem aktuelle cases, relevante oplæg og erfaringsudveksling får du inspiration, som kan bruges i det daglige HR-arbejde. Du får samtidig mulighed for at holde dig opdateret på nye regler og tendenser gennem brancheeksperter og jurister med speciale i transport og logistik.
Hvem henvender netværket sig til?
Netværket er målrettet dig, der arbejder med HR i transport- og logistikbranchen, og som ønsker at udvide din viden, få nye perspektiver og skabe stærke faglige relationer med andre, der kender branchen indefra.
Mødets temaer fastlægges i samarbejde med jer, så netværkets indhold tager afsæt i aktuelle og relevante problemstillinger. Eksempler på temaer kunne være:
- Livsfaser – fra Gen Z til senkarriere
- Løngennemsigtighedsdirektivet i praksis
- AI i HR
- International arbejdskraft
- Trivsel og mental sundhed
- Beredskab