Månedens medlem
Hver måned sætter vi fokus på ét af ATL’s over 900 medlemmer for at høre, hvad der rører sig i branchen og hvordan de hver dag bidrager til at holde samfundet i gang.
Nogle af vores medlemmer er kæmpestore. Andre bitte små. Nogle har eksisteret i generationer, mens andre er startet for ganske nylig.
Men hver især løser de opgaver, der hver dag får samfundet til at hænge sammen og bidrager til vækst og velstand.
Det er værd at hylde.
Derfor bringer vi hver måned et portræt af en af vores medlemsvirksomheder.
Vi vil vise spændvidden blandt vores medlemmer, der beskæftiger sig med alt lige fra særtransporter og distribution til stykgods og renovation.
Samtidig ønsker vi at give medlemmerne ordet for at fortælle, hvad de er optaget af lige nu – hvad enten det er grøn omstilling, ESG, km-afgift, regelvanvid, rekruttering eller noget helt sjette.
I første omgang har vi taget turen forbi Brande i Midtjylland for at besøge Mammoet Denmark, der spiller en meget fysisk og konkret rolle i den grønne omstilling.
God fornøjelse!