16.09.19 ATL Nyheder

Kommentar: På vej mod en grønnere transport

Af Lars William Wesch, direktør i ATL

Tirsdag eftermiddag blænder DI op for årets topmøde med flere end 1200 deltagende erhvervsledere, politikere og organisationsfolk. I år sker det med lanceringen af en ny økonomisk plan med konkrete bud på, hvordan vi skaber grøn vækst og reducerer udledningen af CO2 med 70 procent i 2030.

Signalet fra DI er klart. Erhvervslivet er klar til at tage ansvar for den grønne omstilling. Vi har et bud på, hvordan vi reducerer udledningen med op til 65 procent. Når det gælder de sidste fem procent, er der brug for mere forskning. Der skal for eksempel forskes i alternative drivmidler til lastbiler, busser og skibe.

Vi kommer ikke uden om, at  alle dele af samfundet skal bidrage. Derfor skal transportsektoren også være en del af løsningen. Der bliver brug for intelligente løsninger, og vi skal begynde at eksperimentere med alternative drivmidler, som kan erstatte diesel.

Vi skal i gang med den grønne debat inden for transportbranchen. Og vi skal også have fokus på, hvad regeringen i den forbindelse har af planer på transportområdet.  Du kan deltage i debatten ved at tilmelde dig en af ATL’s og DI Transports tre møder om bl.a. aktuel transportpolitik i oktober. Læs mere om medlemsmøderne og tilmeld dig her.

Lars William Wesch

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4831
  • Mobil +45 4061 2007
  • E-mail lwh@di.dk