Foto: PensionDanmark

16.09.19 ATL Nyheder

Rådgivningsbussen kommer gerne forbi

PensionDanmark har netop sendt den gamle rådgivningsbus på pension. I stedet har de investeret i en moderne dobbeltbus med plads til både rådgivning og behandling. Den kan komme forbi din virksomhed, hvis du beder om det.

Rådgivningen og behandlingen er et tilbud til medarbejdere, der har en pensions- og sundhedsordning hos PensionDanmark. Og det har alle medarbejdere, som er dækket af en overenskomst under ATL.

I bussen kan man tale med en pensionsrådgiver om sin pensionsordning, og man kan tage en snak om sundhed med en sundhedsrådgiver. Sundhedsrådgiveren kan blandt andet måle body age.

Hvis man bestiller et besøg af rådgivningsbussen, kan man som arbejdsgiver være med til at sikre, at medarbejderne er godt informeret om deres pensionsordning og kender til mulighederne i deres sundhedsordning.

Man kan bestille rådgivningsbussen ved at ringe til PensionDanmark på 3547 0098 eller ved at sende en mail til pdbus@pension.dk. Der er rift om pladserne, og bussen er næsten fuldt booket frem til påsken 2020.