Foto: Colourbox

30.03.20 ATL Nyheder

Regler for køre- og hviletid sat på pause – også internationalt

Undtagelsen for reglerne om køre- og hviletid er forlænget frem til 11. april, oplyser Færdselsstyrelsen. Den midlertidige undtagelse for reglerne gælder nu både national og international godstransport.

Til og med den 11. april 2020 er reglerne om ugehvil – det vil sige om afholdelse af det såkaldte regulære ugehvil på mindst 45 timer og reducerede ugehvil på mindst 24 timer - sat ud af kraft. Det gælder både for national og international godstransport.

Det sker for at forebygge mangel på chauffører i forbindelse med coronakrisen.

Se mere på Færdselsstyrelsens hjemmeside: https://www.fstyr.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/K%C3%B8re-og-hviletid/2020/03/Midlertidig-undtagelse-p%C3%A5-koere-og-hviletidsomraadet-i-forbindelse-med-ugehvil.aspx