FOTO: ColourBox

06.04.20 ATL Nyheder

Pas på, når du indgår rådighedskontrakter

Vognmænd, som rydder sne eller salter veje, ansætter ofte deres chauffører på en rådighedskontrakt. Det samme gør virksomheder, som udfører slamsugning. Men ATL opfordrer virksomhederne til at være ekstra opmærksomme, når de indgår rådighedskontrakter. Det skyldes, at Østre Landsret i en konkret sag har afgjort, at den fulde rådighedsvagt skulle tælle som arbejdstid. Dermed var der sket et brud på 48-timers reglen.

I den konkrete sag var det aftalt, at chaufføren skulle være til rådighed i tidsrummet fra kl. 06.00 til 18.00 mandag til fredag. Det svarer til 60 timer om ugen.

I hans kontrakt var der endvidere indskrevet, at ethvert udkald skulle efterkommes uden indsigelser. Chaufføren og hans arbejdsgiver var enige om, at den reelle kørselstid pr. uge udgjorde 34,92 timer. Men da chaufføren stoppede med at arbejde for vognmanden, lagde han sag an for brud på 48-timers reglen.

Østre Landsret afgjorde, at der i kontrakten samlet set var så store geografiske og tidsmæssige begrænsninger i chaufførens handlemuligheder, at den fulde vagtperiode fra kl. 06.00 til 18.00 skulle tælle som arbejdstid. Dermed var der sket en betydelig overskridelse af 48-timers reglen, og chaufføren blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner. Læs mere her

48-timers reglen stammer fra arbejdstidsdirektivet. Den siger, at en lønmodtagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, beregnet over en periode på 4 måneder, ikke må overstige 48 timer inklusiv overarbejde.

Den konkrete sag er blevet anket til Højesteret, og det er ikke til at vide, om Højesteret vil lande på samme resultat som Østre Landsret. Men seniorchefkonsulent i ATL Henrik Christensen forklarer her, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig i den nuværende situation.

Hvad er den umiddelbare konsekvens af dommen fra Østre Landsret?

Konsekvensen er, at arbejdsgivere, der pålægger medarbejdere at stå til rådighed i en given periode (vagtperiode), skal være opmærksomme på, at den vagtperiode muligvis skal regnes med til medarbejderens samlede arbejdstid. Derfor vil mange virksomheder være nødt til at ændre i deres vagtordninger og fordele vagterne over flere medarbejdere i den enkelte periode.

De vognmandforretninger, der udfører vinterførerbekæmpelse for kommuner og Vejdirektoratet, skal være opmærksomme, da chaufførerne dér ofte er ansat til at indgå i vagtordninger. Men de virksomheder, der udfører slamsugningsopgaver, skal også være opmærksomme, da de ofte har tilkaldevagter. Generelt mener jeg, at dette kan blive et stort planlægningsmæssigt problem for branchen, og virksomhederne skal tænke sig meget godt om, inden de indgår kontrakter, der medfører vagtordninger for medarbejderne. Man skal være sikker på, at man kan tilrettelægge vagtordningerne og arbejdstiden sådan, at man kan overholde arbejdstidsdirektivet.

Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke handler om, hvilken løn medarbejderen skal have, da arbejdstiden i henhold til overenskomsten er effektiv. Det er udelukkende et spørgsmål om medarbejderen bryder arbejdstidsdirektivets regler.

I den konkrete sag var der en diskussion om responstid – altså hvor hurtigt chaufføren skulle være klar til at rykke ud. Hvor lang skal responstiden være for at der er tale om arbejdstid/fritid?

Det siger dommen desværre ikke noget præcist om. Der nævnes responstider i den aktuelle sag på mellem 12-20 minutter, men der er i dommen ikke præciseret, hvor meget der er lagt vægt på dette. Det forhold, at den pågældende medarbejder ikke har haft mulighed for at bevæge sig udenfor sin egen hjemkommune, mens han har været på vagt, har givetvis haft lige så stor vægt.

Har du nogle gode råd til, hvad man skal skrive i rådighedskontrakterne?

Desværre er det ikke noget, som man kan skrive sig ud af. Det er udelukkende et spørgsmål om at planlægge vagterne sådan, at medarbejderen ikke overskrider arbejdstidsdirektivet (48 timer pr. uge) med hensyn til både effektiv arbejdstid og rådighedstid.

Er der en grænse for, hvor mange timer en rådighedsvagt må strække sig over?

Den maksimale rådighedsvagt må være på 13 timer i døgnet, da der – ifølge det generelle arbejdstidsdirektiv – skal være mulighed for 11 timer hvile mellem vagterne.

Hvad gør ATL for, at virksomhederne er klædt på til dette?

Vi har i de sidste par år set et voksende antal sager rejst mod vores medlemsvirksomheder om overtrædelse af såvel det generelle arbejdstidsdirektiv og det mobile arbejdstidsdirektiv. Derfor har vi indlagt kurser i dette i vores kursusprogram. De afholdes sammen med vores normale kurser om køre- og hviletid, da det naturligt hører sammen. Vi underviser både i reglerne, og i hvordan man registrerer medarbejdernes arbejdstid.

Henrik Christensen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4725
  • Mobil +45 2228 8483
  • E-mail hech@di.dk