FOTO: Colourbox

17.08.20 ATL Nyheder

Arbejdstilsynet genoptager aktionsdage i uge 36

Transportvirksomheder møder oftest Arbejdstilsynet ved varslede tilsyn i virksomheden, men i de senere år har Arbejdstilsynet gennemført særlige aktionsdage over hele landet. Om to uger er tilsynet igen ude på vejene.

På de særlige aktionsdage observerer Arbejdstilsynet chauffører undervejs på deres ruter, når de læsser af og på – uden at virksomheden er kontaktet først. Der er særlig fokus på arbejde i højden, akutte overbelastninger og risikoen for at blive ramt af nedfaldne genstande. Men tilsynet holder også øje med, om chaufføren tager de nødvendige forholdsregler over for smitte med Covid-19.

-          Aktionsdagene kan være en anledning til at følge op over for chaufførerne. Det er vigtigt, at de er instrueret i, hvordan man arbejder sikkert,  siger Susanne Linhart, chefkonsulent i ATL.

De seneste aktionsdage har ført til påbud om:

  • arbejde på læssebagsmækken (for meget gods og arbejde tæt på kanten),
  • tunge løft (undladt brug af tekniske hjælpemidler)
  • manglende mulighed for god håndhygiejne (håndsprit i bilerne)

Medlemmer af ATL er velkommen til at kontakte Susanne Linhart.

Susanne Linhart

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4847
  • Mobil +45 2228 8475
  • E-mail sli@di.dk