FOTO: Colourbox

31.08.20 ATL Nyheder

Chaufførernes arbejdstid kan snart opgøres gennem Tacho Online

Inden for få måneder vil brugere af programmet Tacho Online få mulighed for at opgøre chaufførernes arbejdstid via programmet. Det kan bruges som dokumentation, hvis der opstår diskussion om, hvor meget en chauffør har arbejdet inden for et halvt år. Og den slags diskussioner opstår tit.

Tacho Online er et program, som bruges til at aflæse, gemme og analysere data fra den digitale takograf i lastbiler og busser. Siden 1. juli har medlemmer af ATL haft mulighed for at bruge programmet.

Data fra takografen viser, om chaufføren har overholdt reglerne om køre- og hviletid. Men ved at indbygge et arbejdstidsmodul i programmet, kan det også bruges til at registrere chaufførens arbejdstid.

-          Programmet registrerer ikke bare, når chaufføren kører lastbilen. Det registrerer også, når han laster, losser og arbejder med kran. Og det kan tage højde for, om chaufføren er syg, holder ferie eller afspadserer, fortæller seniorchefkonsulent i ATL Henrik Christensen.

Ifølge arbejdstidsdirektivet må en chauffør maksimalt arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit over et halvt år. Og der opstår jævnligt diskussioner, om direktivet er blevet overholdt. Hvis det ikke er tilfældet, får arbejdsgiveren typisk en bødepå mellem 20.000 og 50.000 kroner.

-          Med de nye muligheder for at opgøre arbejdstid gennem Tacho Online, kan vi hurtigt se, om reglerne er blevet overholdt. Det vil være en stor hjælp for alle, siger Henrik Christensen.

Det nye arbejdstidsmodul ventes at blive tilbudt til brugere af Tacho Online i løbet af efteråret.

Medlemmer af ATL kan vælge, om de vil bruge Tacho Online eller det andet program på markedet -  Tachoweb.

Hvis du vil høre mere om de nye muligheder i Tacho Online, kan du kontakte chefkonsulent Morten Bøjesen eller seniorchefkonsulent Henrik Christensen.

 

Henrik Christensen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4725
  • Mobil +45 2228 8483
  • E-mail hech@di.dk