FOTO: Colourbox

01.03.21 ATL Nyheder

Ingen åbning for transportlærlinge endnu

Den seneste genåbning byder kun på begrænset åbning for elever på erhvervsuddannelser, og herunder transportområdet.

Nord- og vestjylland åbner erhvervsskolerne med 50 pct. fremmøde (hver anden uge) for alle afgangselever i 19 kommuner. Dermed gælder det kun elever, der afslutter deres uddannelse inden den 1. august 2021. Kun på Bornholm åbnes for al fysisk fremmøde/undervisning. I resten af landet er der fortsat helt lukket for erhvervsskoleelevers fysiske fremmøde, herunder transportlærlinge der ellers skulle tage stort kørekort og diverse certifikater. Det ærgrer og bekymrer ATL’s direktør, Lars William Wesch: 

Den delvise genåbning i det nord- og vestjyske område har ingen eller ringe betydning for chaufførlærlinge, fordi de fleste tager stort kørekort i begyndelsen af læretiden. Det samlede billede er altså med undtagelse af Bornholm, status quo. Det her er meget problematisk for en store gruppe chaufførlærlinge, der fortsat ikke kan komme godt videre i deres uddannelse. Og især er det svært at forstå, hvorfor AMU-kursisten godt kan tage et stort kørekort til gods eller bus, mens lærlingen ikke kan, Lars William Wesch, Branchedirektør

ATL, DI Transport og 3F har rettet henvendelse til undervisningsministeren og transportministeren og opfordrede til at dispensere på mrådet, men situationen er fortsat uløst.

- Vi vil naturligvis fortsat presse på for at få åbnet op på dette område. Vi taler om stort kørekort og andre certifikater, som er helt nødvendige for at uddannelsen giver mening, så det er tid til fokus på dette område i regeringen, siger Lars William Wesch.   

Relateret indhold