FOTO: Peter Qvortrup Geisling

31.05.21 ATL Nyheder

ATL’s årsdag: TV-lægen evaluerer pandemien

Til september er vi forhåbentlig på den anden side af coronakrisen. Vi kan igen mødes fysisk og begynde at evaluere, hvordan krisen har påvirket virksomhederne og deres medarbejdere. TV-læge og journalist Peter Qvortrup Geisling kommer med et bud på ATL’s årsdag.

ATL’s generalforsamling og årsdag finder i år sted den 9. september på Hindsgavl ved Middelfart. Årsdagen kommer til at handle om eftervirkningerne af coronakrisen og de udfordringer, som transportbranchen står med. Blandt oplægsholderne er læge og journalist Peter Qvortrup Geisling.

- Peter Qvortrup Geisling har fulgt coronakrisen tættere end de fleste. Han har indsigt og en evne til at formidle svært tilgængeligt stof. Derfor ser jeg meget frem til at høre hans vurdering af, hvordan pandemien har påvirket arbejdspladserne – og hvad vi skal forvente i fremtiden Lars William Wesch, Branchedirektør

Peter Qvortrup Geisling blev uddannet læge i 1992. Samtidig med lægestudiet tog han en tillægsuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Han er mest kendt for udsendelsen ”Lægens bord” på DR1. Men han optræder også jævnligt som sundhedsfaglig formidler og ekspert i TV Avisen.

Du kan tilmelde dig ATL’s generalforsamling og årsdag her.

Relateret indhold