10.05.21 ATL Nyheder

Mød Søren Gade på ATL’s årsdag

ATL’s årsdag er flyttet til efteråret, hvor vi forhåbentlig igen kan mødes fysisk. Her kan du blandt andre høre et oplæg af Søren Gade, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

ATL’s generalforsamling og årsdag finder i år sted den 9. september på Hindsgavl ved Middelfart. Årsdagen kommer til at handle om eftervirkningerne af coronakrisen og de udfordringer, som transportbranchen står med. Det kan være mangel på arbejdskraft, den grønne omstilling og EU’s vejpakke.

Vi trænger i allerhøjeste grad til at se hinanden igen og tale om udfordringer og muligheder i branchen. Derfor har vi flyttet årsdagen til efteråret, hvor vi forhåbentlig igen kan mødes uden restriktioner, Lars William Wesch, Branchedirektør

Søren Gade er tidligere minister og har mange års erfaring fra dansk og international politik. I øjeblikket er han medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han vil tale om godstransport i Europa, forsyningssikkerhed og EU’s vejpakke. Du kan allerede nu tilmelde dig her.

Relateret indhold